Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Aktiviteter i sommerferien: Gå på opdagelse i grænsebyen Vamdrup

En af de personer, som har sat et særligt aftryk på byen, er Johannes Paulsen, som var benbrudslæge og tandlæge i Vamdrup. Han døde i 1913 og taknemmelige patiener har siden rejst en stor mindesten ved Vamdrup Kirkegård. Privatfoto
I takt med at sommerferien nærmer sig, og mange i forlængelse af coronakrisen vælger at blive hjemme og i år holde ferien i Danmark, har Ugeavisen Vamdrup valgt løbende bringe forskellige forslag til aktiviteter, man kan kaste sig over i lokalområdet.
Annonce

Vamdrup: DR sender op til 100-året for Genforeningen serien ”Grænseland”. Her fortælles om de dramatiske begivenheder, der førte til, at Danmark fik sin nuværende grænse. Vamdrup er i høj grad en del af denne fortælling, fordi byen er et resultat af grænsedragningen i 1864. Byen opstod som grænsestationsby og var stærkt præget af dette i årene indtil Genforeningen i 1920.

Der er flere måder at få noget af byens historie fortalt på. Rundt omkring i byen fortæller skilte om de enkelte huses historie. Tilsammen giver teksterne et godt overblik over det sprudlende forretningsliv, der har været i byen. Projektet ”Byens huse” med de orange skilte blev til i et samarbejde mellem Vamdrup Byforum og Kongeaamuseet. Teksterne kan også ses på museets hjemmeside.

I forbindelse med fejringen af 100-året for Genforeningen er der dukket nye, grønne informationsskilte op i byen og området. De er en del af nogle fine turforslag, samlet under titlen ”Her gik grænsen”. Her kan man ved hjælp af forskellige foldere tage på tur i både Vamdrup By og Sogn og langs hele den gamle grænse tværs over Jylland. Folderne kan fås på Kongeaamuseet, som også har været med til at udarbejde dem. Eller man kan finde dem på www.hergikgraensen.dk

Fra den 10. til den 24. juni bliver det muligt at fokusere på nogle af de personer, der har sat deres aftryk på Vamdrup. Rundt i byens butikker kan man i de to uger finde 10 forskellige opgaver, der relaterer til spændende personer i byens 154-årige historie. Hvis man har lyst, er der mulighed for at deltage i en konkurrence knyttet til spørgsmålene. Denne kan findes på www.turistfoerer.dk.

Da jernbanen blev bygget, skulle både Kongeåen og Vamdrup Å kunne passeres. Det betød, at to stenbuebroer blev bygget tilbage i 1866. Hvor jernbanen i dag krydser Kongeåen, er der en metalbro, som cyklister og fodgængere kan benytte. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce