Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Bag Disken: Jeg er født ind i et liv med butik

Lars Kjærgaard-Jensen har haft blomsterbutikken på Torvet i Vamdrup siden 2013. Her er det muligt at købe buketter til alle livets begivenheder. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
I en ny serie zoomer Ugeavisen ind på Vamdrups forretningsdrivende. Vi besøger dem i butikken til en snak om deres liv bag disken. I denne uge har vi besøgt Lars Kjærgaard-Jensen, som er indehaver af Torvets Blomster i Vamdrup.
Annonce
Annonce

Hvordan fik du interessen for blomster?

Jeg har arbejdet med blomster, siden jeg var 16 år, og så er jeg uddannet gartner. I 1991 blev jeg selvstændig og har blandt andet haft havecentret i Vamdrup, men da de lavede vejen om ud til centret, og finanskrisen ramte for nogle år siden, var der ikke så meget gang i butikken. Derfor valgte vi i 2013 at rykke binderi-delen ind i butikken på Torvet. Det har nok altid ligget lidt i kortene, at jeg skulle være selvstændig og drive en forretning. Min farmor var isenkræmmer, og det var min oldefar også, så jeg er lidt født ind i et liv med butik.

Om butikken

Torvets Blomster er ejet af Lars Kjærgaard-Jensen, som har drevet butikken siden 2013. I butikken finder man alt i binderi såsom buketter, bårebuketter, brudebuketter med mere. Butikken forhandler desuden et større udvalg af potter og planter og en række specialiteter.

Butikken er beliggende på Torvet 29.

Annonce

Er der en oplevelse i butikken, der skiller sig ud?

Der er ikke en enkelt kunde, jeg sådan lige kan huske, men det er meget forskelligt, hvilke hensigter folk har, når de kommer ind ad døren. Nogle har lige mistet et familiemedlem og skal bestille en bårebuket, mens andre skal til bryllup eller fejre fødselsdag, så man skal nogle gange lige vejre stemningen hos folk og tænke sig om, hvad det første er, man får sagt.

Annonce

Hvad er din yndlingsblomst?

Som afskåren blomst er jeg glad for tulipaner eller stor rød krysantemum. De har ikke den bedste holdbarhed, men jeg kan rigtig godt lide dem, fordi de begge signalerer forår.

Annonce

Hvis du skulle give dit teenage-jeg et godt råd, hvad skulle det så være?

Så skulle det være at finde et 37 timers job. Ej, det mener jeg ikke, men det er hårdt arbejde, og man bruger mange timer på det. Det er en livsstil at være forretningsdrivende, og det kræver, at man også har opbakning på hjemmefronten, for jeg har også fire børn. Nu har jeg heldigvis en fantastisk hustru, som tog en del af slæbet, da børnene var helt små. Hun er faktisk også selvstændig, så vi har altid haft en god forståelse for hinanden.

Annonce

Hvordan mødte du din hustru?

Hun stod ovre i kiosken på DSB-stationen i Lunderskov, og så var der nogle af mine kammerater, der sagde, at hende synes de lige, jeg skulle tage over og hilse på, og det gjorde jeg så.

Annonce

Hvis du vandt 10 millioner i Lotto, hvad ville du så bruge dem på?

Så ville jeg tage hele min familie med på en lang ferie til et eller andet sted, hvor det ikke er alt for varmt. Det skal helst ikke være over 25 grader, så kan jeg ikke holde det ud. Sydfrankrig, måske, der har vi efterhånden været nogle gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce