Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Bibliotekerne i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup åbner for selvbetjening

Bibliotekerne i Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld åbner yderligere fra onsdag den 24. Foto: Kolding Bibliotekerne
Onsdag den 24. juni åbner de tre lokalbiblioteker igen for selvbetjening, dog i et begrænset tidsrum.
Annonce

Vamdrup/Christiansfeld/Lunderskov: Nye retningslinjer fra myndighederne betyder, at Koldingbibliotekerne igen kan åbne for lokalbibliotekerne uden for det tidsrum, hvor der er ansatte til stede.

Når lokalbibliotekerne fra onsdag den 24. juni åbner for selvbetjening bliver det på hverdage fra klokken 7-18 og om lørdagen fra klokken 10-14.

- Vi glæder os over, at vi igen kan invitere borgerne indenfor på bibliotekerne i en længere åbningstid. I første omgang bliver åbningstiden lidt kortere end før corona-nedlukningen. Det bliver den, fordi vi skal kunne sikre hyppig rengøring og jævnlige tilsyn med, at reglerne for forsamling overholdes, fortæller Ann-Britt von Seelen, som er teamleder på Koldingbibliotekerne, i en pressemeddelelse.

Annonce

Sommerferie på bibliotekerne

Som i de foregående år er der tre uger i sommerferien, hvor der ikke er betjent åbningstid på lokalbibliotekerne. I år bliver det i uge 28, 29 og 30. Der vil stadig være åbent for selvbetjening, og der vil blive sat reserverede bøger frem til afhentning i hele perioden.


Vi glæder os over, at vi igen kan invitere borgerne indenfor på bibliotekerne i en længere åbningstid. I første omgang bliver åbningstiden lidt kortere end før corona-nedlukningen. Det bliver den, fordi vi skal kunne sikre hyppig rengøring og jævnlige tilsyn med, at reglerne for forsamling overholdes.

Ann-Britt von Seelen


I forbindelse med genåbning af de selvbetjente biblioteker vil Koldingbibliotekerne sikre rengøring, og der vil være håndsprit til rådighed. Der vil løbende blive ført tilsyn med, at reglerne for forsamling overholdes. Erfaringerne fra tidligere viser, at brugen af de selvbetjente biblioteker sker i et omfang, der er foreneligt med sundhedsmyndighedernes anbefalinger om forsamling.

På hvert bibliotek er der en telefon, der kan benyttes, hvis man ønsker at komme i kontakt med personale på Kolding Bibliotek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce