Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Bliv klogere på Vestergade gennem tiden: Historisk Forening inviterer til byvandring

Historisk Forening inviterer til byvandring, hvor man kan blive klogere på Vestergades historie. Billedet her er fra slagter Bunkenborgs butik, som var beliggende i Vestergade 9 i 1950'erne. Arkivfoto: Historisk Forening
Annonce

Vamdrup: Vestergade i 1950'erne og 1960'erne er titlen på den byvandring, som Historisk Forening inviterer til lørdag den 15. august klokken 14.00. Guide på turen er Helene Lund, der er født og opvokset i Vestergade i netop denne periode.

Arrangementet starter ved Kongeaamuseet klokken 14. Herfra går turen op og ned ad Vestergade for igen at slutte på museet, hvor man som det sidste kan se på arkivets samling af billeder fra gaden.

Foruden byvandringen er Historisk Forening også interesseret i at modtage billeder af Vestergade, som folk i byen eventuelt skulle have liggende. Arkivet har mange fotos af de huse, hvor der har været forretninger tilbage i tiden, mens det kniber mere med billeder af almindelige beboelseshuse. Har man gamle billeder, kan man henvende sig til arkivet, som gerne vil låne og scanne dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce