Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Dansk Auto Logik donerer 300 gaver til udsatte ældre

Dansk Auto Logik har valgt at donere 300 gaver til ældre på lokale plejehjem. "Det giver rigtig god mening at forkæle nogle af dem, som har det svært lige nu", siger administrerende direktør, Kurt Rath. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Hvert år giver transportfirmaet Dansk Auto Logik en lille påskegave til virksomhedens ansatte, men det bliver ikke tilfældet i år. Man har nemlig valgt at donere de 300 forkælelsesgaver til udsatte ældre på forskellige plejehjem i området.
Annonce

Vamdrup: I løbet af de seneste mange år har det været fast tradition, at de ansatte hos transportvirksomheden Dansk Auto Logik har fået en forkælelsesgave med hjem, når de går på påskeferie, men sådan bliver det ikke i år. Virksomheden har nemlig valgt at donere de cirka 300 gaver bestående af chokolade, øl og andre lækkerier til områdets mange udsatte, ældre borgere på de lokale plejehjem.

- Vi bestilte gaverne for længe siden, men i øjeblikket er mange af vores egne medarbejdere på afspadsering eller arbejder hjemmefra, så det ville være svært at få dem fordelt, for vi skal jo også gerne holde afstand til hinanden. I stedet var der en, der fik den idé, at vi kunne donere dem til de ældre, som lige nu sidder på plejehjemmene og ikke må få besøg fra familien, så de har om nogle brug for lidt forkælelse i en svær tid, siger Kurt Rath, som er administrerende direktør i Dansk Auto Logik:

- Vi tog faktisk beslutningen uden at orientere medarbejderne om det, men der har heldigvis kun været god respons hele vejen rundt, og det er bare uden tvivl det rigtige at gøre i den her situation, for selvfølgelig skal de gaver gå til nogle, som virkelig har brug for lidt opmuntring lige nu, siger Kurt Rath.

Vi tog faktisk beslutningen uden at orientere medarbejderne om det, men der har heldigvis kun været god respons hele vejen rundt, og det er bare uden tvivl det rigtige at gøre i den her situation, for selvfølgelig skal de gaver gå til nogle, som virkelig har brug for lidt opmuntring lige nu.

Kurt Rath, administrerende direktør i Dansk Auto Logik.

Annonce

Nødvendige foranstaltninger

Virksomheden modtager gaverne på fredag, og de vil herefter blive bragt videre til Kolding Kommune, som skal stå for at få fordelt de mange lækkerier til de ældre.

- Når gaverne bliver leveret, er der mulighed for, at de kan stå i karantæne i nogle dage, før de bliver bragt ud til de ældre, og det hele bliver naturligvis håndteret korrekt hele vejen igennem, så vi ikke risikerer noget, siger Kurt Rath.

Det er beboerne på Plejehjemmet Elim i Vamdrup, Vesterled Plejehjem i Ødis, Kongsbjerghjemmet i Lunderskov, Kongebrocentret i Christiansfeld og Birkebo i Christiansfeld, som kan se frem til i påskedagene at modtage en lille gave fra Dansk Auto Logik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce