Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Efter coronalukket: Nu kan man igen bruge computer og printer på biblioteket

Bibliotekerne i Kolding Kommune har igen åbnet for, at borgere kan benytte enkelte af bibliotekernes computere og printere. Foto: Koldingbibliotekerne
Fra mandag den 22. juni kan man igen printe og kopiere på bibliotekerne, ligesom udvalgte af computerne kan benyttes.
Annonce

Vamdrup: Ikke alle borgere har adgang til en computer eller printer i hjemmet, så derfor åbner bibliotekerne i Kolding Kommune nu enkelte computere, så alle borgere igen kan løse nødvendige opgaver som eksempelvis kontakten til offentlige myndigheder. Det vil dog ikke være muligt at benytte computerne til for eksempel spil.

Fremover indfører biblioteket desuden et nyt printsystem, som giver mulighed for at printe fra sin computer hjemmefra og fra mobile enheder.

Fremover behøver man således ikke at medbringe et USB-stik, når man skal printe fra bibliotekets printere. Man kobler bare sin egen enhed op til printeren via en hjemmeside eller en app på sin telefon eller iPad.

- Det er et nyt system, der gør det nemt og sikkert at bruge bibliotekets printere. Man kan både printe fra vores computere, men man kan også bruge sine egne enheder. Uanset om man har dem med på biblioteket, eller om det er den stationære computer derhjemme. Det er også en fordel, at man betaler direkte for det antal print, man skal have, hvor man i det gamle system skulle sætte penge ind på en konto først, fortæller souschef hos Koldingbibliotekerne Bethine Gregersen i en pressemeddelelse.

Som hidtil er det også med det nye system muligt både at scanne og kopiere på bibliotekets maskiner.

Annonce

Refundering af print-penge

Hvis man har penge på sin gamle printkonto, skal man en tur forbi biblioteket for at få dem udbetalt. Det er nødvendigt, at man møder personligt op. Man kan få sine penge udbetalt frem til udgangen af 2020.

Pengene kan ikke overføres til en ny konto, da man fremover ikke skal være oprettet som bruger for at kunne printe og kopiere.

På bibliotekets hjemmeside www.koldingbib.dk/printogkopi kan man læse mere om, hvordan man anvender bibliotekets printere hjemmefra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce