Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Efter flere år med vokseværk: Efterskoler bygger ud og renoverer

Lunderskov Efterskoles strategiske leder, Thomas Stapel Melander, fortæller, at skolen efter adskillige års vokseværk nu har det antal elever, der er passende. Billedet her er fra, da skolen indviede sit helt nye mediehus. Arkivfoto: Søren Gylling
På Lunderskov Efterskole og Skanderup Efterskole har man i de seneste år både bygget ud og renoveret bygninger, og man har planer om fortsatte udvidelser.
Annonce

Lunderskov: De ligger ikke på den lade side på Lunderskov Efterskole og Skanderup Efterskole, selv om begge efterskoler har stort fuldt hus, når det gælder elever, og har succes med deres udbud af linjefag.

I både Lunderskov og Skanderup har efterskolerne i de seneste år brugt både kræfter og penge på at udvide og forbedre faciliterne, og selv om skolerne nu kan se frem til en periode med mindre byggerod, har de begge en plan for, hvordan de gerne vil fortsætte renoveringen og udvidelserne.

I 2017 byggede man på Lunderskov Efterskole et helt nyt mediehus, året efter fulgte en udvidelse af elevfløjen, der gjorde plads til 15 elever mere, og i 2019 ombyggede man skolens køkken.

Når der bliver plads i økonomien, er det en udvidelse af spisesalen og en helt ny foredragssal, der står først for, forklarer skolens strategiske leder, Thomas Stapel Melander.

- Vi håber, det kan blive i 2021, men det kan også blive i 2022, siger han.

I de senere år er skolen vokset støt, når det gælder antallet af elever. I 2012 havde skolen knap 100 elever. I dag befolkes den af 181 unge mennesker, og det er et passende antal, understreger Thomas Stapel Melander.

Annonce

Vokseværk

På Skanderup Efterskole er man netop blevet færdig med en renovering af skolens gamle hovedbygning og tilbygning af nye personalerum, en ekstra opholdsstue, fitnesslokale og et nyt klasselokale til grenfaget Puls & Adventure.

Det er første etape af den udviklingsplan for skolens bygningsmasse, som man fik lavet for tre år siden. Nu holder man lige en pause med større projekter, indtil finansieringen er på plads til næste etape, som meget vel kan blive en udvidelse af køkkenet.

- Vi bygger i takt med, at skolen og udbuddet af linjefag har udviklet sig. Vi skal leve op til tidens krav, siger forstander på Skanderup Efterskole, Rune Peitersen.

For otte år siden havde man på efterskolen 110 elever, men siden har man fået lidt flere elever, så der nu er 135 elever.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce