Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Flyselskab har fyret otte efter hjælpepakke udløb: Et beskedent antal i forhold til krisens omfang

160 medarbejdere hos DAT har været sendt hjem med lønkompensation indtil lørdag. Mandag blev otte ansatte fyret, og i stedet går de ansatte nu på arbejdsfordeling. Arkivfoto: DAT
Mandag opsagde luftselskabet DAT, der har hovedkontor på Kolding Lufthavn, otte ansatte. På lidt over et år antallet af ansatte gået fra 600 til cirka 400 ansatte i hele koncernen.
Annonce

Vamdrup: Coronakrisen har været hård kost for flyselskabet DAT, men det er særligt den litauiske del af selskabet, der har været hårdt ramt, når det gælder fyringer.

Lørdag udløb ordningen med lønkompensation i Danmark, og efterfølgende skar virksomheden otte stillinger væk. I Litauen, der har haft andre hjælpepakker, er mere end 100 ansatte opsagt.

- Vi måtte opsige otte medarbejdere i Danmark. Det er et beskedent antal i lyset af krisens omfang. Det skal ses i sammenhæng med, at der er andre kollegaer i branchen, der har været ramt af konkurser og har opsagt flere tusinde. I Danmark har vi i DAT kunne begrænse antallet fyringer til otte ansatte, siger Jesper Rungholm, der er direktør og ejer af DAT.

Inden corona var der 213 ansatte i den danske del af selskabet, og efter de seneste fyringer er der 182 ansatte i Danmark. Det er primært kontraktansatte, der er stoppet, og folk, der selv har forladt selskabet, så de første fyringer ramte mandag, oplyser direktøren. Samlet har 160 været sendt hjem med lønkompensation.

- Lige nu har vi i særlig grad kigget på, hvordan det ser ud i foråret. Hvem har vi brug for, når vi kommer ind i foråret? I mellemtiden er vi nødt til at sende folk hjem på arbejdsfordeling, siger Jesper Rungholm.

Annonce

Kraftigt fald

Søndag blev der indgået en aftale om arbejdsfordeling, hvor blandt andet dagpengebeløbet blev hævet, men det bliver formentlig ikke den nye ordning, de ansatte hos DAT bliver omfattet af. I den nye ordning kan arbejdsgiveren sende folk hjem mellem 20 og 50 procent af tiden. I den gamle ordning er tallet 80 procent.


Jeg kan ikke sende dem hjem på halv tid. Vi har simpelthen ikke arbejde nok på de fem store maskiner. Her er produktionen ikke 50 procent. Den er måske 5 procent af det normale.

Jesper Rungholm, direktør hos DAT


- Den nye ordning er god på mange områder. Men når vi blandt andet kigger på piloterne, der flyver i vores store maskiner, så bliver de nok sendt hjem på den gamle ordning. Jeg kan ikke sende dem hjem på halv tid. Vi har simpelthen ikke arbejde nok på de fem store maskiner. Her er produktionen ikke 50 procent. Den er måske fem procent af det normale, siger Jesper Rungholm.

Selskabet har allerede nedjusteret flyvninger mellem Midtjylland og København og Bornholm og København. Ifølge direktøren lå produktionen på et gennemsnit på 73 flytimer inden corona-krisen om dagen. I dag er det gennemsnitlige antal flytimer om dagen cirka 42 timer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce