Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Gamle briller til nye øjne: Forretning samler brugte briller ind til udsatte i Guatemala

Startskuddet til indsamlingen af gamle briller, som løber året ud, lyder den 8. oktober 2020. Denne dag er den officielle Verdens Synsdag, der hvert år holdes for at sætte fokus på synsproblemer verden over. I år er der fokus på at give nyt håb til de mere end én milliard mennesker verden over, der har synsproblemer og manglende adgang til briller. Pressefoto
Fra den 8. oktober har alle borgere i Vamdrup mulighed for at rydde op i gemmerne og samtidig give andre nyt håb, når Vamdrup Specialoptik i anledning af Verdens Synsdag tager imod aflagte briller, som skal give nye ejere i Guatemala bedre syn og forøget livskvalitet.
Annonce

Vamdrup: Er man vokset fra sine briller, kan man nu i anledning af Verdens Synsdag glæde andre ved at indlevere de aflagte briller hos Vamdrup Specialoptik, som herefter sørger for at sende dem til værdigt trængende i Guatemala. Sammen med organisationen Syn for Sagen samler Vamdrup Specialoptik nemlig briller ind til svagtseende i tredjeverdenslande, som ikke selv har mulighed for at købe nye briller.

Butikken tager imod alle slags briller og solbriller med styrke for at kunne imødekomme så mange forskellige behov som muligt i modtagerlandet.

Man kan aflevere sine gamle briller hos Vamdrup Specialoptik på Torvet 19 fra den 8. oktober og frem til den 31. december.

I Danmark er det foreningen Syn for Sagen, der står for at bringe de indsamlede briller til fattige mennesker med synsproblemer rundt om i verden.

Foreningens hold af frivillige optikere samler genbrugsbriller ind og renser, måler og sorterer dem. Herefter tager de brillerne med til udvalgte lande, hvor de laver synsprøver og udleverer brillerne gratis.

I 2021 går turen til Guatemala, hvor målet er at give op mod 1.000 mennesker et bedre syn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Jobcentret flytter

Annonce