Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Har boet i Ødis i 50 år: Ildsjælen Niels brænder for lokalområdet

Niels Christensen og hans hustru Jette flyttede til Ødis i 1971, da Niels fik arbejde på Ødis Skole, hvor det blev til 38 års ansættelse. Foto: Thomas Holl
Siden august 1971 har Niels Christensen boet i Ødis, hvor han var lærer i 38 år. Og som ildsjæl kan han slet ikke lade være med at bidrage til byens udvikling.

Ødis: - Der er virkelig mange, der gør noget for lokalområdet. Der er også et godt sammenhold blandt byens borgere, og så er der en dejlig natur i og omkring byen.

Sådan lyder det fra Niels Christensen, når han bliver bedt om at beskrive, hvorfor han godt kan lide at bo i Ødis. Det har han gjort i præcis 50 år. Siden august 1971 har han været en af de mange ildsjæle, der har gjort og gør en særlig indsats for byen.

- Der sker så meget i byen, at det ikke er nødvendigt at være ensom i Ødis, fastslår han.

Annonce

Syv søskende

Niels Christensen, der fyldte 74 år i juni, stammer oprindeligt fra Løsning, der ligger nord for Hedensted.

- Mine forældre var selvstændige og havde en landbrugsejendom med nogle køer, et par grise og 70 høns. De var i høj grad selvforsynende og dyrkede grøntsager, kartofler og kød. Her voksede jeg op sammen med mine syv søskende. Derudover havde jeg også en halvbror, fortæller Niels Christensen.

Han gik først fem år på De Stærke Jyders privatskole i Løsning og tog derefter 6. og 7. boglige. Siden fortsatte han i 1. real, og han tog realeksamen i 1964.

- Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle lave. Sikkert var det, at jeg skulle tjene nogle penge, så jeg fik et kontorjob i Vejle med udsigt til en læreplads. Men det var ikke noget for mig. I 1965 kom jeg så ind på det daværende Jelling Statsseminarium, siger Niels Christensen.

Forinden kom han dog i en såkaldt præparandklasse, og selv om det er mange år siden, ses han stadig med mange af kammeraterne herfra.

- Vi har et godt sammenhold og ses den anden onsdag i juni i lige år, fortæller han.

Annonce

Mødte Jette

På et tidspunkt søgte Niels Christensen om at komme ind i civilforsvaret. Han kom ind i Thisted, men syntes, at der var for langt til det nordjyske, så han kom i stedet på en ambulanceskole i Herning, hvor han lærte nyttige ting som førstehjælp og brandslukning. Siden gik han også på civilforsvarets tekniske skole i Tinglev.

Det var også i disse år, at han mødte sin hustru, Jette. De blev gift i 1970 og har været sammen lige siden. Samme år blev han færdiguddannet som lærer, og i august 1971 begyndte han som lærer på Ødis Skole, hvor han kom til at undervise i fag som dansk, matematik, sløjd, naturfag og i perioder musik.

Indtil da havde Jette og Niels boet i Vejle, men da han blev ansat på skolen, flyttede de til Ødis.

- Der lå to lejligheder på skolens førstesal. Jeg fik den ene stillet til rådighed og kunne bo der sammen med Jette og vores søn, Claus, som var en måned gammel på det tidspunkt, fortæller Niels Christensen.

Siden flyttede de ind i et hus på Fløjbjergvej i Ødis, og siden 1977 har de boet på Stationsvej. Lige ud til Ødis Sø.


Jeg kan godt lide at se ting vokse, og derfor vil jeg gerne være med til at gøre noget for lokalområdet

Niels Christensen, Ødis


Annonce

38 år på skolen

Niels Christensen arbejdede på skolen på Steppingvej frem til 2009, hvor han gik på efterløn, og han var glad for de 38 år, det blev til på skolen.

- Jeg havde dygtige og kompetente ledere, der gjorde en stor indsats for at udvikle skolen. Det gjorde mine lærerkolleger også. De arbejdede for at gøre undervisningen bedre og bedre, fordi de mente, at eleverne skulle udvikle sig og lære mest muligt, forklarer Niels Christensen.

Efter at være stoppet som lærer fik han endnu mere tid til sine mange aktiviteter i Ødis. På skolen beklædte han i en årrække poster som tillidsrepræsentant og lærerrådsformand, og han var i mange år også medlem af bestyrelsen for Ødis Forsamlingshus.

Og så kender mange ham nok også som redaktør for Lokalbladet Ødis Bramdrup/Ødis/Fovslet, som beretter om livets gang i lokalområdet. Niels Christensen har været redaktør for bladet siden 1998.

Annonce

Bøger og sang

- Jeg kan godt lide at se ting vokse, og derfor vil jeg gerne være med til at gøre noget for lokalområdet, siger han selv om sin foretagsomhed.

Han er også medlem af den lokale vandværksbestyrelse for Ødis Vandværk og kasserer i antenneforeningen. Og så er han medlem af menighedsrådet, hvor han er i gang med sin tredje periode.

Når han slapper af, sker det gerne i bøgernes verden.

- Jeg læser primært krimier, men også klassikere, for eksempel "Lykke Per". Og så synger jeg i Jordrup Sangkor, siger Niels Christensen.

- Og så er der jo ikke mindst vores fire børn og 11 børnebørn. Dem bruger vi megen tid sammen med, lyder det fra den travle ildsjæl.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Efter lang corona-pause: Kinogruppen vil sætte gang i musikken igen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Er det fedt at være ung i Vamdrup?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Byforum er klar til fremtiden

Ugeavisen Vamdrup

Udsigt til billigere varme: Ny fjernvarmeledning mellem Vamdrup og Lunderskov er nu færdig

Ugeavisen Vamdrup

Nye ladestandere hos Vamdrup Biler

Ugeavisen Vamdrup

Fra Vamdrup til Spanien - bogaktuelle Per er blevet forfatter på fuld tid

Ugeavisen Vamdrup

Krolfere dyster om klubmesterskabet

Ugeavisen Vamdrup

Søger midler til nyt udstyr: Vamdrups akuthjælperbil skal kunne rykke hurtigere ud

Ugeavisen Vamdrup

Årsmøde i Vamdrup Byforum: Ildsjælene er klar til at tage en tørn mere

Ugeavisen Vamdrup

For første gang i halvandet år: Sjov Fredag vender tilbage

Ugeavisen Vamdrup

Politikere vil sælge biblioteket: - Det er vigtigt, at det stadig bliver et aktivt hus i byen

Ugeavisen Kolding

Brian overtager tanken efter Erling

Ugeavisen Vamdrup

Efter lange corona-måneder: Lindely er klar til ny sæson

Ugeavisen Vamdrup

Skoleelever cyklede 40.000 kroner ind til skolegårdsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Håndboldtrænere og -ledere hædret for frivillig indsats i corona-perioden

Ugeavisen Kolding

Puljemidler sætter fart i lokal forening

Ugeavisen Kolding

Art deco-udstilling åbner i Christiansfeld

Ugeavisen Vamdrup

Efter corona-forsinkelse: Messe med modeltog bliver nu sat på skinner

Ugeavisen Vamdrup

Nye ramper ved Arena Syd byder på udfordringer for skatere på alle niveauer

Ugeavisen Vamdrup

Elever i 7. klasse kan få håndbold på skoleskemaet

Ugeavisen Vamdrup

Nu skal der trædes i pedalerne: Vamdrup er klar til den store cykelfest

Ugeavisen Vamdrup

Handelsforeningen er med i cykelfestlighederne i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Jens og Peter har overvældende succes med lille opfindelse: Snart er deres dims til salg i meget af Europa

Annonce