Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Hotel Vamdrup savner de lokale sommergæster

Daniel Gouveia og Pernille Bak har haft nogle travle måneder efter genåbningen af Hotel Vamdrup i maj. Særligt udlejningen af værelser på hotellet og på parrets fynske bed and breakfast er gået godt. Arkivfoto: Søren Gylling
Hotelværelserne har stort set været fuldt booket hele sommeren, mens der har været anderledes stille i restauranten på Hotel Vamdrup. Hotellet kommer ikke til at hente det tabte efter coronanedlukningen, men indehaver Daniel Gouveia er ikke bekymret for fremtiden.

Vamdrup: Der har været nok at se til for parret bag Hotel Vamdrup, Daniel Gouveia og Pernille Bak, denne sommer.

Ud over at drive hotellet med de syv værelser, cafe, restaurant og selskaber, har parret også startet en bed and breakfast på Fyn, som skulle hjælpe med at indhente noget af det tabte i forbindelse med coronanedlukningen.

Især interessen for at overnatte på både hotel og bed and breakfast har været stor, fortæller Daniel Gouveia. De syv hotelværelser har været udlejet stort set hver dag, og på den fynske bed and breakfast har der været "forrygende travlt".

Annonce

Der er dog ét sted, hvor Daniel Gouveia godt kunne ønske sig noget mere at lave. Hotellets restaurant har nemlig ligget overraskende stille.

- Vi har travlt, men det er hoteldelen, vi har travlt på. Vi kan mærke, at de lokale ikke er der, for der er ikke så meget gang i restauranten her i juli. Det kommer lidt bag på os, men vi ved også godt, at vi har haft lidt svingende kvalitet i starten, og det har vi gjort noget ved nu, fortæller hotelejeren, som dog glæder sig over, at der har været fin opbakning til et par grillarrangementer i hotellets have.

Må sige nej

Daniel Gouveia anslår, at coronanedlukningen har kostet hotellet mellem 500.000 og en million kroner, og han forventer ikke, at det bliver indhentet i løbet af årets sidste måneder.

- Vi henter ikke det tabte på nogen måde. Det er der ingen tegn på, siger han.

Blandt andet er hotellet udfordret af, at man er nødt til at sige nej til selskaber, fordi det ligesom andre steder er svært at finde medarbejdere nok.

- Vi må desværre sige nej til nogle ting, fordi det er umuligt at finde personale, og fordi mange af arrangementerne er blevet skubbet til efter sommerferien. Jeg frygter også lidt for vores august, hvor der er bryllup, konfirmationer og fødselsdage hver weekend, og jeg tror da, at mit personale trænger til noget ferie i september, siger han.

Udfordringerne til trods ser Daniel Gouveia optimistisk på hotellets fremtid.

- Jeg har ikke nogen spåkugle, men det tyder på, at vi klarer os fra måned til måned, og jeg har da ikke været i banken og spørge efter penge endnu, understreger han.


Jeg har ikke nogen spåkugle, men det tyder på, at vi klarer os fra måned til måned.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Efter lang corona-pause: Kinogruppen vil sætte gang i musikken igen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Er det fedt at være ung i Vamdrup?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Byforum er klar til fremtiden

Ugeavisen Vamdrup

Udsigt til billigere varme: Ny fjernvarmeledning mellem Vamdrup og Lunderskov er nu færdig

Ugeavisen Vamdrup

Nye ladestandere hos Vamdrup Biler

Ugeavisen Vamdrup

Fra Vamdrup til Spanien - bogaktuelle Per er blevet forfatter på fuld tid

Ugeavisen Vamdrup

Krolfere dyster om klubmesterskabet

Ugeavisen Vamdrup

Søger midler til nyt udstyr: Vamdrups akuthjælperbil skal kunne rykke hurtigere ud

Ugeavisen Vamdrup

Årsmøde i Vamdrup Byforum: Ildsjælene er klar til at tage en tørn mere

Ugeavisen Vamdrup

For første gang i halvandet år: Sjov Fredag vender tilbage

Ugeavisen Vamdrup

Politikere vil sælge biblioteket: - Det er vigtigt, at det stadig bliver et aktivt hus i byen

Ugeavisen Kolding

Brian overtager tanken efter Erling

Ugeavisen Vamdrup

Efter lange corona-måneder: Lindely er klar til ny sæson

Ugeavisen Vamdrup

Skoleelever cyklede 40.000 kroner ind til skolegårdsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Håndboldtrænere og -ledere hædret for frivillig indsats i corona-perioden

Ugeavisen Kolding

Puljemidler sætter fart i lokal forening

Ugeavisen Kolding

Art deco-udstilling åbner i Christiansfeld

Ugeavisen Vamdrup

Efter corona-forsinkelse: Messe med modeltog bliver nu sat på skinner

Ugeavisen Vamdrup

Nye ramper ved Arena Syd byder på udfordringer for skatere på alle niveauer

Ugeavisen Vamdrup

Elever i 7. klasse kan få håndbold på skoleskemaet

Ugeavisen Vamdrup

Nu skal der trædes i pedalerne: Vamdrup er klar til den store cykelfest

Ugeavisen Vamdrup

Handelsforeningen er med i cykelfestlighederne i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Jens og Peter har overvældende succes med lille opfindelse: Snart er deres dims til salg i meget af Europa

Annonce