Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Julehygge og inspiration til årets gaveindkøb: Hotel Vamdrup arrangerer stor julemesse i starten af december

- Vi tager corona-situationen meget alvorligt - naturligvis også i forbindelse med vores julemesse, siger forpagterparret på Hotel Vamdrup, Pernille Bak og Daniel Gouveia. Messen finder sted den 4.-5. december. Arkivfoto: Marie Prangsgaard Helms
Alsidigheden er i højsædet, når Hotel Vamdrup den første weekend i december holder julemesse. Her vil en række primært lokale virksomheder og butikker være repræsenteret.

Vamdrup: Der er både julehygge og inspiration til årets gaveindkøb at komme efter, når Hotel Vamdrup inviterer til julemesse.

Den løber af stablen den første weekend i december. Helt præcist lørdag den 4. og søndag den 5. december.

Messen finder sted i hotellets store sal, hvor en lang række - primært lokale - butikker vil være at finde med stande.

Annonce

- Der bliver mange brancher repræsenteret, så det bliver en alsidig messe. Så mangler man ideer til årets julegaver, vil man kunne finde en masse inspiration her, siger Pernille Bak og Daniel Gouveia, der forpagter Hotel Vamdrup.

Musik og besøg af julemanden

Messen byder desuden på musikalsk underholdning af de lokale sangere og musikere i Spilop lørdag fra klokken 14.30, og søndag klokken 10.30 dukker julemanden op. Ham kan man møde, indtil messen lukker klokken 14.

Daniel Gouveia understreger, at man på hotellet naturligvis tager sine forholdsregler, når det drejer sig om corona. Man skal derfor kunne fremvise et coronapas for at få adgang, ligesom også hotellets personale skal have et coronapas for at kunne passe deres daglige arbejde.

- Vi må højst være 200 mennesker i salen ad gangen, og af sikkerhedshensyn laver vi også en form for "ensretning", så man kan færdes sikkert. Derudover sørger vi for, at der bliver holdt den nødvendige afstand, og at der bliver sprittet godt af. Præcist, som vi hele tiden har gjort. I det hele taget gør vi alt for, at det skal være sikkert at komme til julemesse, siger han.

Julemessen finder sted lørdag fra klokken 13 til 17 og søndag fra klokken 10 til 14.


Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Padel er blevet populært i Vamdrup: Især de unge har taget sporten til sig

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vild med skak: Holger er blevet klubmester for 31. gang

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

2021 blev et vildt år på boligmarkedet: Også i Vamdrup eksploderede salget

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Efter nogle års pause: Nu er der gang i herrehåndbolden i Vamdrup igen

Ugeavisen Vamdrup

Ideen har hun haft i 12 år: Nu gør Charlotte Donslund sin vinforretning dobbelt så stor

Ugeavisen Vamdrup

Den gode stemning er vendt tilbage til SuperBrugsen i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Ester Brohus-koncert er aflyst på grund af corona

Ugeavisen Vamdrup

Ødis Forsamlingshus er snart i mål med renoveringsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Fjernvarme holder priserne uændret i 2022

Annonce