Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Kære Vamdrup...

Foto: Søren Gylling
Annonce

Fra 2. januar har jeg fornøjelsen af at være journalist på Ugeavisen Vamdrup.

Jeg hedder Mathilde, er 28 år og er vokset op i et parcelhus i et boligkvarter i Vejen sammen med min mor, far og 2,5 år yngre lillesøster. I sommeren 2011 rykkede jeg teltpælene op og flyttede til Aarhus. Her brugte jeg de næste tre år på at tage en bacheloruddannelse i engelsk og samfundsfag, før det gik op for mig, at det var i journalistikken og det skrevne sprog, jeg havde det bedst og sjovest. I midten af juni i år blev jeg derfor færdiguddannet som journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Inden jeg landede på Ugeavisen, har jeg både som en del af mit studie og efter endt uddannelse siddet på redaktioner hos JydskeVestkysten i Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Tønder, så det er med andre ord ikke fremmed for mig at lave lokal- og regionaljournalistik, og det er samtidig her, jeg føler mig mest hjemme.

Derfor: Sker der noget nyt i din virksomhed, har du kendskab til en ildsjæl, som andre også skal lære at kende, er der noget, du undrer dig over eller noget, du godt kunne tænke dig at se i avisen, er du altid velkommen til at tage kontakt direkte til mig. Enten på mail mnyje@jfmedier.dk eller på telefon 79 12 45 61.

Jeg glæder mig til at høre fra jer og til at hilse på jer rundt omkring i byen.

Med venlig hilsen,

Mathilde Nygaard Jespersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce