Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Lokal virksomhed har øget fokus på medarbejdernes mentale sundhed under coronakrisen

Virksomheden Rockwool i Vamdrup har haft et øget fokus på medarbejdernes mentale sundhed under coronakrisen. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Rockwool i Vamdrup har under coronakrisen stort fokus på medarbejdernes trivsel, idet særligt bekymringer i disse dage fylder mere hos de ansatte. Sidste år havde virksomheden stor værdi af at deltage i Danmarks Mentale Sundhedsdag 2020.
Annonce

Vamdrup: Tiden under corona har i høj grad handlet om det psykiske arbejdsmiljø fremfor det fysiske hos Rockwools lokale afdeling i Vamdrup. For mens produktionen ganske vist kører på højtryk og er gået op, fylder bekymringer og spørgsmål fra medarbejderne mere end tidligere. Sådan beskriver Charlotte Lynge, som er HR Partner hos Rockwool, hverdagen i Vamdrup-afdelingen

- De primære bekymringer har handlet om, hvad det betyder, hvis en bliver smittet, eller om der er nogen, der ikke overholder reglerne. Desuden har vi virkelig manglet den sociale del i at være på arbejde og mødes, for vi er meget strikse omkring at samles fysisk, siger hun i en pressemeddelelse.

Når hun ser ud i fremtiden, er hun sikker på, at virksomheden kommer til at holde arrangementer med fokus på psykisk arbejdsmiljø, og hvordan man opfører sig i forhold til hinanden, særligt i denne specielle tid. Charlotte Lynge og hendes kolleger deltog sidste år Danmarks Mentale Sundhedsdag, og det havde virksomheden stor gavn af.

- Arbejdsmiljøet er bare specielt i den her tid. Vi har forskellige måder at reagere på. Vi har alle de her tre personlighedstyper, hvor vi kan være politibetjent, den der er ligeglad, eller den der bare følger reglerne. Det kan der hurtigt komme konflikt ud af, så Danmarks Mentale Sundhedsdag kan være en god anledning til at få talt om det, siger hun.

Om Danmarks Mentale Sundhedsdag

Velliv Foreningen, som arrangerer Danmarks Mentale Sundhedsdag, arbejder for, at flere danskere får et godt liv med overskud.

Alle arbejdspladser kan søge om 10.000 kroner til et event om mental sundhed på danmarksmentalesundhedsdag.dk. 2019 var det første år for Danmarks Mentale Sundhedsdag. Her deltog over 20.000 medarbejdere fordelt på over 500 arbejdspladser.

Det er muligt at søge om midler til Danmarks Mentale Sundhedsdag fra den 1. juni til og med den 28. august via hjemmesiden danmarksmentalesundhedsdag.dk, og alle typer arbejdspladser kan søge om penge til et event om mental sundhed. I år finder Danmarks Mentale Sundhedsdag sted den 8. oktober.

Annonce

Fællesskab skal styrkes

Hos Velliv Foreningen, der arrangerer Danmarks Mentale Sundhedsdag og generelt arbejder for at fremme mental sundhed i arbejdslivet, mærker man et øget behov blandt virksomheder og organisationer for støtte til at sætte fokus på mental sundhed. Foreningen håber, at Danmarks Mentale Sundhedsdag kan være med til at genstarte fællesskabet på arbejdspladsen, efter at de fleste af har været væk fra hinanden.

- Vi ønsker at skabe overskud og styrke danskernes fællesskab og samarbejde i arbejdslivet. Danmarks Mentale Sundhedsdag er en oplagt anledning for virksomheder til at genstarte fællesskabet og få talt sammen om det, de har været igennem, siger Lars Bo Pedersen, som er programchef hos Velliv Foreningen.

Hos Rockwool i Vamdrup kan Charlotte Lynge kun bakke op om initiativet. Hun og hendes kolleger deltog sidste år og fik besøg af en psykolog til at styrke samarbejdet og kommunikationen på arbejdspladsen.

- Vi så en god mulighed for at lægge ekstra værdi i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og det blev taget rigtig godt imod, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce