Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Museum styrer direkte mod rekordsæson

Kirke- og kulturminister Joy Mogensen fik en rundvisning af formand Kaj G. Nielsen, da hun besøgte Genforenings- og Grænsemuseet den 20. juli. - Hun var ganske begejstret for vores lille museum, og besøget kom til at vare omkring 70 minutter mere, end der var aftalt med hendes ministersekretær, siger Kaj G. Nielsen. Foto: Brit Langborg-Hansen
Annonce

Christiansfeld: I takt med at coronakrisen bredte sig, måtte man på stribe aflyse en lang række af de arrangementer, som ellers var planlagt i forbindelse med, at Danmark kunne fejre 100 året for Genforeningen.

Det satte en kæmpe kæp i hjulet hos Genforening- og Grænsemuseet, som ellers havde udsigt til gæster i tusindvis. Den ene rundvisning efter den anden blev aflyst. Men nu er bekymringerne vendt til optimisme på museet, som selv kunne fejrer sit 25 års jubilæum den 10. juli.

Faktisk strømmer sommergæsterne i øjeblikket til i så stort et omfang, at formand Kaj G. Nielsen allerede nu kan fastslå, at museet styrer direkte mod en sæsonrekord målt på antallet af besøgende.

- Det er faktisk helt vildt i øjeblikket. Normalt kan vi næsten ikke få armene ned, når vi har 25 besøgende i løbet af en dag, men siden den 10. juli har gennemsnittet ligget meget højere. Det højeste besøgstal på en enkelt dag lyder på 193, siger han.

Besøgstallet vokser altså konstant, men i runde tal har museet haft over 2000 gæster, siden sommersæsonen åbnede den 8. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce