Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Nu sker det endelig: Byggeri af lægehus går i gang

Det ser ynkeligt ud, men nu går nedrivningen af den gamle tankstation i Kongensgade endelig i gang. Arkivfoto: Søren Gylling
Nu bliver den gamle tankstations bygninger på Kongensgade jævnet med jorden. Lægehus ventes at være klar til brug i efteråret 2021.
Annonce

Christiansfeld: Efter mere end et års forsinkelse begynder nedrivningen af den gamle tankstation på Kongensgade 15 i Christiansfeld omsider på mandag, og dermed starter også det anlægsarbejde, som skal føre til byggeriet af et lægehus, der ventes færdigt i efteråret 2021.

Det er kortlægningen af en forurening fra den gamle tankstation, som har forsinket byggeriet. Oprindeligt var det planen, at det skulle stå klar i starten af i år.

Kolding Kommune købte Kongensgade 15 i 2018. Både bygninger og jorden er siden blevet grundigt undersøgt, og det viste sig, at der både i bygningerne og i grundens jord er miljøfarlige stoffer.

- Forureningen var ventet, men mere omfattende end vi havde håbet på. På grund af forureningen har entreprenøren, der skal udføre nedrivningen, fokus på, at arbejdet skal ske ekstra omhyggeligt, så forureningen ikke spredes. Vi forventer, at arbejdet er færdigt midt i august 2020, fortæller arkitekt og projektleder Jakob Revsbeck fra by- og udviklingsforvaltningen.

Den entreprenør, der er valgt til arbejdet, er Torben Clausen A/S fra Haderslev.

Når ejendommen er ryddet, vil Kolding Kommune opføre det nye lægehus, og byggestilen bliver i samklang med den særlige arkitektur i Christiansfeld.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce