Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Ny madordning i Østbyens Børnehus: - Det skal være sundt og alsidigt

- Den nye madordning byder på tre daglige måltider til børnene: Et om formiddagen, et til frokost og et om eftermiddagen, siger køkkenassistent Katja Vahl (til venstre) og institutionsleder Tina Kildam. Foto: Thomas Holl
Til april indfører Østbyens Børnehus i Vamdrup en ny forældrebetalt madordning, der også kommer til at inkludere børnehavebørnene og dermed alle institutionens godt 75 børn.

VAMDRUP: Masser af ernæring, alsidighed og kreativitet.

Det bliver nøgleordene, når Østbyens Børnehus i Vamdrup indfører en ny madordning til institutionens børnehavebørn.

Hvert andet år er institutionens kostordning til afstemning blandt forældrene, som har en stemme pr. barn. Og for nyligt sagde 64 procent af forældrene til de 75 vuggestue- og børnehavebørn ja til en forældrebetalt madordning, der træder i kraft 1. april næste år.

Annonce

- Som ordningen er i dag, laves der i institutionen mad til vuggestuebørnene, mens børnehavebørnene får en madpakke med hjemmefra. Men det bliver altså ændret fra og med april, hvor børnehavebørnene så kommer med i institutionens fulde madordning, fortæller Tina Kildam, der er leder af den private institution på Østergade.

Tre måltider

Den nye ordning byder på tre daglige måltider til børnene: Et om formiddagen, et til frokost og et om eftermiddagen.

Det bliver køkkenassistent Katja Vahl, der skal lave mad til børnene.

- Vi vil satse på sund og ernæringsrig mad, der er baseret på Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger til sund mad i daginstitutioner. Samtidig er det vigtigt, at der også er en stor alsidighed i måltiderne, siger Katja Vahl.

Det bliver sæsonbetonet mad. Altså mad tilpasset de forskellige årstider og lavet af danske råvarer

Tina Kildam og Katja Vahl, Østbyens Børnehus
Sådan kan det se ud, når Katja Vahl lader kreativiteten blomstre i køkkenet. Det gør hun blandt andet i forbindelse med Østbyens Børnehus læreplanstemaer, hvor personalet og børnene i institutionen i dette tilfælde havde menneskekroppen som tema. Privatfoto

Man kan for eksempel have en suppe- og grøddag, en dag med varm mad og en dag med rugbrødsmadder, ligesom fisk og vegetarretter kan stå på menuen.

- Og så bliver det sæsonbetonet mad. Altså mad tilpasset de forskellige årstider og lavet af danske råvarer, siger Tina Kildam og Katja Vahl.

For sidstnævnte kommer madlavningen foruden det sundhedsmæssige aspekt også til at handle om at være kreativ.

Annonce

Vigtigt at smage noget nyt

- For mig er det vigtigt, at maden ikke bare er sund og smager godt, men at den også ser indbydende og lækker ud. Her kan man bruge sin kreativitet, siger Katja Vahl.

- Og så opererer vi med et begreb, vi kalder "mad-mod" - altså det at turde at smage noget nyt. Noget, man ikke kender. Det er vigtigt for os, at børnene også smager noget, de ikke har smagt før, tilføjer Tina Kildam.

Hun har flere bud på, hvorfor et flertal af forældrene i institutionen stemte for en forældrebetalt madordning.

- Det er måske ikke alle forældre, der er så vilde med at smøre madpakker - og så har nogle af dem måske også set den mad, institutionen laver til vuggestuebørnene, siger hun.

Den nye madordning kommer også til at gælde, når børnene på skift er afsted i institutionens udegruppe, der hedder Naturstuen. Her vil de få madpakker med, som Katja Vahl har smurt i institutionens køkken.

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Padel er blevet populært i Vamdrup: Især de unge har taget sporten til sig

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vild med skak: Holger er blevet klubmester for 31. gang

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

2021 blev et vildt år på boligmarkedet: Også i Vamdrup eksploderede salget

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Efter nogle års pause: Nu er der gang i herrehåndbolden i Vamdrup igen

Ugeavisen Vamdrup

Ideen har hun haft i 12 år: Nu gør Charlotte Donslund sin vinforretning dobbelt så stor

Ugeavisen Vamdrup

Den gode stemning er vendt tilbage til SuperBrugsen i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Ester Brohus-koncert er aflyst på grund af corona

Ugeavisen Vamdrup

Ødis Forsamlingshus er snart i mål med renoveringsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Fjernvarme holder priserne uændret i 2022

Annonce