Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Ny malervirksomhed er startet i Vamdrup

Tina Milling Pedersen er en af kvinderne bag nyt malerfirma i Vamdrup. Hun er uddannet maler og har flere år erfaring inden for branchen. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Malervirksomheden Malerpaletten er netop startet i Vamdrup. Bag den står blandt andre 49-årige Tina Milling Pedersen, som har arbejdet i branchen igennem mange år.
Annonce

Vamdrup: I sidste uge så en ny malervirksomhed dagens lys i Vamdrup. Den har fået navnet Malerpaletten, og bag den står blandt andre den erfarne maler 49-årige Tina Milling Pedersen.

- Jeg startede i lære som maler, da jeg var 16 år, og jeg blev så færdig i starten af 20'erne, og så har jeg sidenhen haft job forskellige steder i branchen, siger Tina Milling Pedersen, som er medejer af virksomheden.

Hun er oprindeligt fra Sjælland, men har boet og arbejdet mere end 20 år i Odense, inden hun for nylig er flyttet til Vamdrup, og det er derfor også her, den nye virksomhed har sin base.

- Vi kommer naturligvis til at tage imod kunder i Vamdrup og omegn, men vi vil også køre ud til en del af Sønderjylland, siger Tina Milling Pedersen.

Annonce

En pause fra faget

Efter nogle år som maler trængte Tina Milling Pedersen til lidt luftforandring, og hun tog derfor en uddannelse som social- og sundhedsassistent, men efter at have arbejdet i plejesektoren i en årrække, begyndte det alligevel at trække i hende for at komme tilbage til arbejdet som maler.

- Jeg kunne rigtig godt lide arbejdet og særligt at have med mennesker at gøre, men jeg må indrømme, at jeg også savnede at være maler, og jeg har holdt mine færdigheder lidt ved lige i løbet af årene, så det virkede som et oplagt tidspunkt at starte virksomheden på, siger Tina Milling Pedersen.

På grund af Tinas baggrund inden for plejefaget ved hun også, at der er mange ældre, der ikke nødvendigvis har midlerne til at få ny maling på væggene, og derfor vil alle pensionister også fast kunne få 15 procent rabat hos virksomheden.

- Jeg ved af erfaring fra nogle af de private hjem, jeg er kommet i, da jeg arbejdede i hjemmeplejen, at det ikke er noget, som alle ældre har råd til, så derfor har vi valgt, at de skal kunne få det til en lavere pris hos os, siger Tina Milling Pedersen.


Jeg kunne rigtig godt lide arbejdet og særligt at have med mennesker at gøre, men jeg må indrømme, at jeg også savnede at være maler, og jeg har holdt mine færdigheder lidt ved lige i løbet af årene, så det virkede som et oplagt tidspunkt at starte virksomheden på.

Tina Milling Pedersen


Når der skal males lofter i en bolig, bruger Tina Milling Pedersen ofte en sprøjtepistol, som gør det væsentlig lettere og hurtigere at male. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Jobcentret flytter

Annonce