Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Nytårskoncert er aflyst på grund af coronaen

- Vi tager selvfølgelig restriktionerne alvorligt, så vi har valgt at aflyse nytårskoncerten, siger Connie Maigaard, der er formand for Spilop. Arkivfoto: Thomas Holl
Gruppen Spilop, der har base i Vamdrup, skulle have sunget og spillet nytåret ind ved en koncert i Arena Syd 16. januar. Men arrangementet er blevet aflyst som følge af de gældende restriktioner.

VAMDRUP: Kransekage, bobler og "musik fra dengang farfar var ung".

Det skulle have været ingredienserne ved en nytårskoncert i Arena Syd med sang- og musikgruppen Spilop, der har base i Vamdrup.

Men sådan bliver det ikke. På grund af de corona-restriktioner, der blev indført af et politisk flertal i midten af december, hvor en lang række arrangementer og begivenheder i kultur- og idrætslivet blev lukket, er koncerten i Vamdrup blevet aflyst. Den skulle have fundet sted søndag den 16. januar om eftermiddagen og var blevet annonceret flere steder.

Annonce
De skulle have sunget og spillet nytåret ind i Arena Syd i midten af januar, men nytårskoncerten med Spilop i Arena Syd er blevet udsat på ubestemt tid på grund af corona-restriktionerne. Foto: Thomas Holl

- Vi tager selvfølgelig restriktionerne alvorligt, så vi har valgt at aflyse koncerten. For os er det vigtigt, at publikum får en god musikalsk og kulturel oplevelse, og det kan ikke lade sig gøre under disse omstændigheder. Vi er rigtig trætte af, at vi ikke kan få en eftermiddag med musik, kransekage og champagne sammen med publikum, men der er ikke noget at gøre ved det lige i øjeblikket, siger Connie Maigaard, der er formand for Spilop.

Vi er rigtig trætte af, at vi ikke kan få en eftermiddag med musik, kransekage og champagne sammen med publikum, men der er ikke noget at gøre ved det lige i øjeblikket

Connie Maigaard, Spilop

Opstod tilfældigt

Idéen til nytårskoncerten opstod lidt tilfældigt, da hun en dag mødte centerleder i Arena Syd, Brian G. Larsen, og fortalte, at Spilop skulle til Rødding for at optræde til en høstfest. Det vakte hans interesse, og han spurgte med det samme Connie Maigaard, om det ikke var oplagt, hvis Spilop også optrådte i Arena Syd. Dermed opstod idéen om en nytårskoncert i Vamdrup.

- I Vamdrup har vi en tendens til at kigge på alt det, andre omkring os kan - men vi kan jo også selv. Det drejer sig om at spille hinanden gode, så jeg var ikke i tvivl om, at vi da skulle arrangere en nytårskoncert, da jeg snakkede med Connie. Det er vigtigt, at vi bakker op om kulturlivet her i Vamdrup, siger Brian G. Larsen.

Det var centerleder i Arena Syd, Brian G. Larsen, der fik idéen til nytårskoncerten med Spilop. Arkivfoto: Thomas Holl

Men det bliver altså ikke i form af en nytårskoncert den 16. januar, som det var planlagt.

- Vi har endnu ikke fastsat en ny dato, siger Connie Maigaard.

Spilop har eksisteret siden 2018 og synger og spiller meget på plejecentre, i pensionistforening og seniorklubber. Gruppen, der består af 14 medlemmer fra Vamdrup, Christiansfeld, Kolding, Sommersted, Hejlsminde, Bevtoft og Bække, har også tidligere optrådt i Arena Syd. Det var for to år siden, da den fejrede sin et års fødselsdag.

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Padel er blevet populært i Vamdrup: Især de unge har taget sporten til sig

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vild med skak: Holger er blevet klubmester for 31. gang

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

2021 blev et vildt år på boligmarkedet: Også i Vamdrup eksploderede salget

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Efter nogle års pause: Nu er der gang i herrehåndbolden i Vamdrup igen

Ugeavisen Vamdrup

Ideen har hun haft i 12 år: Nu gør Charlotte Donslund sin vinforretning dobbelt så stor

Ugeavisen Vamdrup

Den gode stemning er vendt tilbage til SuperBrugsen i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Ester Brohus-koncert er aflyst på grund af corona

Ugeavisen Vamdrup

Ødis Forsamlingshus er snart i mål med renoveringsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Fjernvarme holder priserne uændret i 2022

Annonce