Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Nyt liv i stationsbygningen i Vamdrup: Tommy Lass flytter sin virksomhed til Banegårdspladsen

Stationsbygningen i Vamdrup har stået tom i en del år, men får nyt liv, når Tommy Lass lejer sig ind i bygningen på Banegårdspladsen med sit firma, Vamdrup Laser Teknik Design. Foto: Thomas Holl
Han har længe haft pladsproblemer, men det problem bliver løst, når Tommy Lass flytter sin virksomhed, Vamdrup Laser Teknik Design, til stationsbygningen i Vamdrup. Den har stået tom i flere år.

VAMDRUP: Den har stået tom i en del år, men nu kommer der atter liv i stationsbygningen i Vamdrup.

Tommy Lass har hidtil drevet sit firma, Vamdrup Laser Teknik Design, hvor han blandt andet graverer på glas, på sin privatadresse på Vestergade, men har længe haft pladsproblemer. Det problem bliver løst, når han pr. 1. december lejer sig ind i bygningen på Banegårdspladsen.

Længere forløb

- På grund af en del praktiske forhindringer har det været et længere forhandlingsforløb, men nu er jeg endelig blevet enig med DSB Ejendomme, der ejer bygningen, om en femårig lejeaftale. Og der er mulighed for, at den kan forlænges, fortæller Tommy Lass.

- Jeg har blandt andet lasergraverings- og diamantgraveringsmaskiner og en stor bredformatsprinter stående derhjemme, så jeg har længe manglet plads. Jeg har også 25 flyttekasser med pokaler, jeg har købt. Derfor skulle der ske noget andet, fortsætter han.

Han får 172 kvadratmeter til rådighed, når han flytter ind i det, der tidligere var stationsbygningens ventehal.

På grund af en del praktiske forhindringer har det været et længere forhandlingsforløb, men nu er jeg endelig blevet enig med DSB Ejendomme, der ejer bygningen, om en femårig lejeaftale

Tommy Lass, Vamdrup Laser Teknik Design

- Jeg flytter selvfølgelig alt mit udstyr og de ting, jeg fremstiller, herind. Og så er jeg i dialog med det sjællandske firma Witzel Hobby. Indehaveren Poul-Erik Witzel har planer om at trække sig tilbage og overdrage varesortimentet til mig, fortæller Tommy Lass.

Han understreger, at Vamdrup Laser Teknik Design ikke er hans primære beskæftigelse. Tommy Lass arbejder til dagligt som teamleder i varemodtagelsen på Sanistål i Billund og driver lasergraveringsvirksomheden i Vamdrup på fritidsbasis.

Annonce

Ville puste nyt liv i bygningerne

DSB Ejendomme har i flere år forsøgt at finde lokale ildsjæle, der kunne puste nyt liv i stationsbygningerne på Banegårdspladsen, men altså hidtil uden held. På et tidspunkt sendte man derfor en ansøgning til Kolding Kommune om tilladelse til at rive dem ned.

Man havde dog ikke taget højde for, at der i kælderen under bygningerne blandt andet findes tekniske installationer for stationens signalanlæg. Derfor valgte man at udskyde nedrivningen.

Den nuværende stationsbygning består af henholdsvis en gods-, stations- og toiletbygning.

- Nu bliver det jo ikke aktuelt med stationsbygningen, som jeg har lejet mig ind i, men som jeg har forstået det, vil man rive de to andre bygninger ned på et tidspunkt, siger Tommy Lass.

Han bruger den kommende tid på at flytte ind i stationsbygningen, og han håber også på at kunne invitere kunderne indenfor i nær fremtid.

- Jeg satser på, at jeg på et tidspunkt vil holde åbent her i bygningen en eller to gange om ugen, siger han.

Der har været stationsbygning i Vamdrup siden 1866. Den nuværende blev bygget i midten af 1950'erne.


Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Padel er blevet populært i Vamdrup: Især de unge har taget sporten til sig

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vild med skak: Holger er blevet klubmester for 31. gang

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

2021 blev et vildt år på boligmarkedet: Også i Vamdrup eksploderede salget

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Efter nogle års pause: Nu er der gang i herrehåndbolden i Vamdrup igen

Ugeavisen Vamdrup

Ideen har hun haft i 12 år: Nu gør Charlotte Donslund sin vinforretning dobbelt så stor

Ugeavisen Vamdrup

Den gode stemning er vendt tilbage til SuperBrugsen i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Ester Brohus-koncert er aflyst på grund af corona

Ugeavisen Vamdrup

Ødis Forsamlingshus er snart i mål med renoveringsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Fjernvarme holder priserne uændret i 2022

Annonce