Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Studerende tilbyder gratis medicingennemgang på Vamdrup Apotek

Jane Bennetsen er 25 år og bor til daglig i Middelfart. Hun studerer til farmaceut og er i øjeblikket i gang med at tage sin kandidatuddannelse. Når hun er færdig med sine praktikforløb, som både er apoteket i Vamdrup, på et sygehus og lignende, så skal hun skrive sit speciale, som afslutter uddannelsen. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Annonce

Vamdrup: I den seneste måned har der været et nyt ansigt bag skranken hos Vamdrup Apotek på Torvet. Som en del af sin farmaceut-uddannelse har Jane Bennetsen haft sin gang på apoteket, hvor hun blandt andet har tilbudt gratis medicingennemgang.

- Der kan være borgere, som har gavn af engang imellem at få kigget på, hvad og hvor meget de tager af noget medicin. Vi kan ikke på apoteket gå ind og ændre på deres medicin, men det kan føre til, at de tager en opfølgende samtale med deres læge om, hvorvidt de tager det rigtige i de rette mængder, siger Jane Bennetsen.

Jane Bennetsen er i gang med at tage sin kandidatgrad i Odense, men hun er oprindeligt fra Rødding, og det var derfor også naturligt for hende at søge tilbage til det sydjyske, da hun skulle søge praktik.

Foruden medicingennemgangen er hun også i gang med et større projekt, som har til formål at forbedre forholdene omhandlende genordinationen af medicin, og det har man som borger i Vamdrup også mulighed for at være en del af.

- Vi spørger alle, der kommer ind og skal have genordineret deres medicin, om de har lyst til at være med, så vi kan få så meget viden om det som overhovedet muligt, siger Jane Bennetsen.

Janes praktikforløb strækker sig over 11 uger, og hun er derfor at finde på apoteket i cirka en måned frem endnu, hvor det vil være muligt at få gennemgået sin medicin samt at bidrage til projektet om genordination af medicin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Jobcentret flytter

Annonce