Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Svømmehal lukket med øjeblikkelig virkning

KongeåBadet i Vamdrup er lukket med øjeblikket virkning, fordi der er fundet skadedyr i bygningen. Arkivfoto: Mathilde Nygaard Jespersen
KongeåBadet i Vamdrup lukkede med øjeblikkelig virkning mandag. Det skete efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi der blev fundet skadedyr i bygningen.
Annonce

Vamdrup: KongeåBadet lukkede mandag med øjeblikkelig virkning, da der er konstateret skadedyr i bygningen.

Det er Kolding Kommune der, efter en dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, har truffet beslutningen om at lukke bassinerne.

- Vores personale opdagede mandag, at der har været skadedyr inde i kælderen under svømmehallen. Vi tager ingen risiko, og derfor har vi valgt at lukke for bassinerne, mens vi får gjort grundigt rent og desinficeret det hele, fortæller Otto Skak, som er badchef og direktør i SlotssøBadet, som KongeåBadet har været en del af siden 2010.

Han fortæller videre, at skadedyrsbekæmperen fra Kolding Kommune mener, at der er tale om halsbåndsmus, som er kommet ind i svømmehallen via kælderen i bygningen.

- Det er selvfølgelig rigtig irriterende, at vi er nødt til at lukke svømmehallen, og vi beklager også de gener, det giver for borgerne i Vamdrup, men vi er nødt til at tage alle forholdsregler. Derfor kommer vi også til at chok-klorere i alle bassiner, så vi kan være sikre på, at vi undgår smittespredning i forhold til eventuelle sygdomme, siger Otto Skak.

Annonce

Lukket to døgn

Foruden den grundige rengøring har man også tirsdag efterset ved eventuelle indtrængningssteder, ved småhuller og mellem etageadskillelsen. Ifølge badchefen kommer KongeåBadet til i første omgang at have lukket i 48 timer, og personalet vil løbende holde øje med, at der ikke er yderligere skadedyr at finde i bygningen.

- Vi regner med, at vi kan åbne, som vi plejer igen torsdag morgen, men er der stadigvæk spor efter skadedyr, så er vi naturligvis nødt til at forlænge lukningen. Jeg har selv været ude at kigge til, hvordan det ser ud derude, og jeg tror og håber meget på, at det ikke bliver nødvendigt at have lukket længere tid, end de krævede 48 timer, siger Otto Skak.


Vores personale opdagede mandag, at der har været skadedyr inde i kælderen under svømmehallen. Vi tager ingen risiko, og derfor har vi valgt at lukke for bassinerne, mens vi får gjort grundigt rent og desinficeret det hele.

Otto Skak


Det er muligt at holde sig orienteret om situationen via Slotssøbadets/KongeåBadets hjemmeside og Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce