Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Syd og Sønderjysk Begravelse flytter i nye lokaler

I starten af oktober flytter bedemandsforretningen, med Helene Knudsen i spidsen, ind i lokalerne på Østergade 7, som tidligere var hjemsted for det gamle Vamdrup Ugeblad. Privatfoto
Fra den 1. oktober flytter bedemandsforretningen Syd og Sønderjysk Begravelse ind i lokalerne i Østergade 7, hvor det tidligere Vamdrup Ugeblad havde til huse.
Annonce

Vamdrup: Fra den 1. oktober kommer lokalerne, der tidligere husede Vamdrup Ugeblad, ikke længere til at stå tomme hen. Bedemandsforretningen Syd og Sønderjysk Begravelse står nemlig klar til at overtage og rykke ind i Østergade 7.

- Vi har drevet forretning i Vamdrup i to år nu, og jeg bor selv i byen, så det giver bare rigtig god mening, at vi får et lokale, hvor vi er mere synlige. Vi har et lager i byen, men jeg har i et stykke tid godt kunnet tænke mig, at det blev muligt at have et kontor, hvor vi kan have pårørende inde til samtaler, siger Helene Knudsen, som er indehaver af forretningen, der indtil nu har haft til huse på hendes privatadresse på Grønnegade.


Vi har drevet forretning i Vamdrup i to år nu, og jeg bor selv i byen, så det giver bare rigtig god mening, at vi får et lokale, hvor vi er mere synlige.

Helene Knudsen


Syd og Sønderjysk Begravelse har i øjeblikket tre ansatte, som man vil kunne støde på i butikken. Helene Knudsen ved endnu ikke, hvordan butikkens åbningstider præcist kommer til at se ud.

- Som bedemænd er vi jo ofte lidt rundt omkring i enten kirker eller hos private folk, men jeg overvejer lidt, om det skal være sådan, at der bliver en fast ugentlig åbningsdag, hvor man ved, at man kan træffe os på adressen, siger Helene Knudsen.

Annonce

Tidligere butik i Vejen

Helene Knudsen åbnede allerede sidste år forretning i Vejen, men valgte at lukke igen, da hendes datter blev syg.

- Jeg kunne ikke lige rumme at stå og være bedemand hver dag og samtidig have en datter, som var syg, så jeg valgte at stoppe i en periode. Heldigvis viste det sig, at det ikke var alvorligt med min datter, så da vi ligesom fik styr på hendes situation igen efter et par måneder, så savnede jeg at komme tilbage og være bedemand og så manglede jeg selvfølgelig også mine lokaler, siger Helene Knudsen.

Når virksomheden den 1. oktober rykker ind i lokalerne i Østergade, er det ikke kun i nye omgivelser, men også med en række nye ideer til, hvad man vil kunne bruge lokalerne til.

- Jeg kan godt tænke mig også på et tidspunkt at holde forskellige informationsaftener om alt fra testamenter til sidste vilje. Det var der ikke plads til, da jeg var på min privatadresse, så jeg glæder mig til også at kunne afvikle den form for arrangementer, siger Helene Knudsen.

Syd og Sønderjysk Begravelse inviterer desuden til reception i forbindelse med lysfesten den 22. oktober.

- Som situationen er med corona har vi ikke lyst til at invitere til stort arrangement, for så meget plads er der trods alt heller ikke i lokalerne, men vi tænker at stille et par borde op og servere lidt kaffe foran butikken, og så kan folk lige kigge forbi, inden de skal ned og tænde lys på Torvet, siger Helene Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce