Annonce
Ugeavisen Vamdrup

To mænd dømt for at jage Banedanmark-ansatte

To unge mænd blev i sidste uge blandt andet dømt for at jage to Banedanmark-medarbejdere med et aluminiumbat. Arkivfoto: Camilla Rytz
To unge mænd jagtede i november to Banedanmark-medarbejdere med et aluminiumbat, hvorefter de fortsatte jagten i bil. Det fandt Retten i Kolding bevist og dømte de to til fængsel.
Annonce

Vamdrup: To unge mænd fra Vamdrup blev tirsdag dømt til henholdsvis fire og tre måneders ubetinget fængsel for at have truet offentligt ansatte med vold. De to unge mænd havde den 26. november 2019 langs skinnerne ved Vamdrup Station jagtet og truet to Banedanmark-medarbejdere med et aluminiumbat og efterfølgende forsøgt at køre dem ned med en bil.

Det hele begyndte, da den 19-årige krydsede skinnerne ved Vamdrup Station for at slå en smutvej hjem. Han blev opdaget af de to Banedanmark-medarbejdere, hvoraf den ene råbte ad ham, at han ikke måtte være på skinnerne.

I den sammenhæng gjorde Banedanmark-medarbejderen grin med den 19-åriges måde at tale på, og det eskalerede til, at den 19-årige i flere omgange kastede sten efter den baneansatte med hensigt på at gøre skade på ham. Efterfølgende kontaktede han en kammerat, der dukkede op i en grå Honda Civic fem minutter senere. Med sig havde han et aluminiumbat.

Med aluminiumbattet i hånden på den 20-årige løb de to unge mænd efter de to Banedanmark-medarbejdere, men det lykkedes dem ikke at fange dem.

De to unge mænd hoppede ind i den grå Honda Civic med den 20-årige ved rattet og kørte efter de to Banedanmark-medarbejdere med cirka 30-60 kilometer i timen. De unge mænd ramte dog et buskads, som satte sig fast i bilens kofanger, og de vendte derfor om igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce