Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Trætte af coronaen - men julesalget har været fornuftigt i butikkerne

- Vi klager ikke - kunderne er generelt gode til at støtte op her i Vamdrup, siger Per Tonnesen, der er formand for Vamdrup Handelsforening. Arkivfoto: Mathilde Nygaard Jespersen
Coronaen har igen besværliggjort mange ting, men det kunne have været værre, siger formanden for handelsforeningen i Vamdrup.

VAMDRUP: - Det er selvfølgelig irriterende, at vi nu igen skal bruge mundbind. Men hvis det er det, der skal til, må vi jo gøre det. Alternativet havde måske været, at vi skulle holde lukket. Og det, jeg fornemmer på de øvrige butiksdrivende i byen, er da også, at årets julesalg er gået fornuftigt.

Sådan lød det fra Vamdrup Handelsforenings formand og indehaver af Tonnesen Herretøj, Per Tonnesen, da de seneste corona-restriktioner blev meldt ud.

Han klager dog ikke.

Annonce

- Vi får ikke et lige så godt julesalg som sidste år - dengang måtte blandt andet indkøbscentrene jo lukke ned, og det gav os en god julehandel. I januar og februar 2021 var vi desuden nødt til at holde lukket, og det kan vi godt mærke. Der mangler lidt omsætning. Men vi klager ikke - kunderne er generelt gode til at støtte op. Det gælder også her i min egen forretning. Vi har haft et udmærket flow af kunder, og især arbejdstøj og gin-håndtasker har været populært, lyder det med et smil fra Per Tonnesen.

Vi klager ikke - kunderne er generelt gode til at støtte op

Per Tonnesen, Vamdrup Handelsforening

Klar til 2022

Men selv om coronaen har gjort mangt og meget besværligt i snart to år, så er der også sket gode ting i handelsforeningen.

- Juletræstændingen i november gik fantastisk. Vi holdt det jo samtidig med Black Friday, og der var masser af folk i byen, måske også fordi de havde mulighed for at handle efter juletræstændingen. Vi har heller aldrig uddelt så mange slikposer før, siger Per Tonnesen og tilføjer, at man også i 2022 vil lægge juletræstændingen og Black Friday sammen.

Han håber også, at handelsforeningen snart kan holde sit traditionsrige arrangement, Crazy Hours, igen. Det har i mange år været et fast tilbagevendende indslag i Vamdrup i august, men de seneste år har man ikke kunnet gennemføre arrangementet på grund af corona.

- Vi holdt senest Crazy Hours i 2019, så vi håber selvfølgelig, at arrangementet vender tilbage i 2022. Hvis alt går vel, kommer det til at foregå den 12. august, og udvalget er allerede i gang med forberedelserne, fortæller Per Tonnesen.

Han tilføjer, at man derudover har planlagt at holde Børnenes Dag i maj og Smagens Dag i juni.

- I januar holder vi et medlemsmøde i handelsforeningen, hvor vi nedsætter nogle udvalg til at stå for de enkelte arrangementer. Men hvis der viser sig at være den mindste risiko for coronasmitte på noget tidspunkt, så aflyser vi. Vi vil ikke være smittekilde, siger handelsformanden.

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Padel er blevet populært i Vamdrup: Især de unge har taget sporten til sig

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vild med skak: Holger er blevet klubmester for 31. gang

Annonce
Ugeavisen Vamdrup

2021 blev et vildt år på boligmarkedet: Også i Vamdrup eksploderede salget

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Efter nogle års pause: Nu er der gang i herrehåndbolden i Vamdrup igen

Ugeavisen Vamdrup

Ideen har hun haft i 12 år: Nu gør Charlotte Donslund sin vinforretning dobbelt så stor

Ugeavisen Vamdrup

Den gode stemning er vendt tilbage til SuperBrugsen i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

Ester Brohus-koncert er aflyst på grund af corona

Ugeavisen Vamdrup

Ødis Forsamlingshus er snart i mål med renoveringsprojekt

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Fjernvarme holder priserne uændret i 2022

Annonce