Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup E-sport sætter navne på bestyrelsesmedlemmer

Den nye bestyrelse i Vamdrup E-sport har planer om både LAN-parties og andre ugentlige aktiviteter i den nye forening. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce

Vamdrup: Den nystiftede forening Vamdrup E-sport holdt den 4. februar generalforsamling i Arena Syd, hvor en ny bestyrelse blev valgt. Philipp Ruiz Ruiz blev valgt som formand for foreningen, mens Morten Hjorth er kasserer. Lars Lysholm Jensen, Martin Jeppesen og Thomas Thomsen blev valgt som menige medlemmer.

Cirka 35 nysgerrige borgere var mødt op til generalforsamling, og de 20 af dem var hurtige til at melde sig på en liste over frivillige til de kommende arrangementer i foreningen.

- Det var et meget positivt møde, og nu skal vi så til rigtig at finde ud af, hvad vi skal fremover. Vi har primært tænkt i to spor, hvor vi dels skal have større LAN-parties og en ugentlig aktivitet. Det kan både være træninger i computerspil kombineret med noget fysisk træning, men vi har ikke noget konkret på plads endnu, lyder det fra Lars Lysholm Jensen, som er medlem af den nystiftede bestyrelse og desuden har erfaring med at arrangere lignende events i Vejen.

- Første skridt i Vamdrup er, at vi meget gerne i midten af marts bliver godkendt af Kolding Kommune som forening. Herefter kan vi rigtig komme i gang med at søge midler, have møder med samarbejdspartnere i byen og få noget mere konkret på plads, siger Lars Lysholm Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce