Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup Kino planlægger genåbning

Folkene bag Vamdrup Kino glæder sig til igen at kunne byde på filmoplevelse, men indtil videre afventer de, hvilke regler de præcist skal følge for at kunne åbne igen. Arkivfoto
Annonce

Vamdrup: Sent onsdag aften i den forgangne uge blev partilederne enige om at udvide genåbningens fase to, og det betyder, at det igen bliver muligt at tage i biografen landet over. Hos Vamdrup Kino er man derfor ved at finde ud af, hvordan man bedst kan sikre, at åbningen sker efter alle retningslinjer.

- Vi skal have et møde i kinogruppen på lørdag, hvor vi skal finde ud af, hvordan det hele præcist kommer til at foregå. Vi har endnu ikke fået de præcise regler for, hvordan vi skal gøre, så vi afventer indtil videre, hvad der bliver meldt ud, siger Majbrit Petersen, som er formand for bestyrelsen i Vamdrup Kino.

Foruden diverse regler, der skal overholdes, får folkene bag kinoen også travlt med at få gjort rent og ikke mindst finde ud af, hvilke film der skal vises.

- Vi vil jo gerne have en rigtig god premierefilm at starte ud på, når vi er klar til at åbne igen, så der er lidt forskelligt, vi lige skal have fundet ud af. Vi ved ikke endnu præcist, hvornår vi kan åbne igen, men vi skal nok melde noget ud, når det er, forklarer Majbrit Petersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce