Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup står sammen hver for sig: Sådan er læsernes hverdag under coronakrisen

Charlotte Westergaard: - Vi går en tur langs åen hver dag for at få noget luft og brændt noget krudt af. Vi har heldigvis meget dejlig natur i byen. Vi leger med Lego, ser film, og læsning er i høj kurs, og alt udelegetøj bliver luftet. Af afsavn, vi lider, kan nævnes børnehaven og vennerne og alle fritidsinteresser. Vi spiser mere slik og kage, end vi plejer. Vi tænker på oldemor på 89 år, der sidder alene og ikke må få besøg, selvom vi meget gerne ville. Vi ringer til hende hver dag. Og så bliver der jævnligt fremført "cirkusforestilling " herhjemme. Noget de har øvet på i børnehaven, som afslutning på børnehavetiden, da de skulle starte i glidende overgang på skolen den 1. april. Jeg tror ikke helt, min dreng har forstået endnu, at forestillingen er aflyst, det samme med hans gymnastikopvisning. Privatfoto
I takt med at Danmark gradvist er lukket ned i den forgangne uge, og Vamdrup hver dag bliver sat i en ny situation, valgte Ugeavisen at række ud til læserne på Facebook. Vi spurgte, hvordan de håndterer situationen hjemme eller på kontoret, om de har gode tricks til, hvordan man aktiverer børnene, hvem de skænker en særlig tanke i det danske sundhedsvæsen, og hvordan de generelt holder humøret højt, selvom alt er lukket ned. I artiklen herunder følger et udpluk af de billeder og kommentarer, som læserne har sendt til avisen.
Annonce
Annonce

Laila Rudolph

- Fitness er byttet ud med en app til hjemmetræning, gæster er bandlyst i hjemmet da jeg er sundhedsassistent og arbejder i hjemmeplejen. Ellers er vores dag som altid, job, rengøring og indkøb. Det er kun mig, der handler. Alle aftaler er aflyst.

Marie Hjorth: - Vi laver lektieskole, flere lærere har lagt noget op, så de kan lave lektier på computeren. Vi starter klokken 8, så der ikke går ferie i det. Jeg har mange i tankerne, alle de der arbejder fuldtid hjemme og væk fra hjemmet, samtidig med at skulle hjemmeskole deres børn, det er en kæmpe udfordring, og det er svært at føle sig tilstrækkelig, på arbejde og for sine børn. Plus det er svært at have børn, der savner venner og skole, men vi må få det bedste ud af det, vi må stå sammen og hjælpe hinanden. Bliv hjemme, så vi hurtigst muligt kan komme tilbage til en nogenlunde almindelig hverdag. Privatfoto
Annonce

Susanne Hjarsbæk Christensen

- Datteren har lavet et uge-skema til sig selv, for at holde overblik over de løbende indkommende lektier/projekt-opgaver, som skal klares/afleveres via Teams med skolekammerater, stue-træning (i stedet for håndbold), arbejde. Sønnike læser lektier til cirka klokken 14 - først derefter må man spille med venner (computer - de mødes ikke). Begge har idræt/hopper i sjippetov på terrassen og hjælper med vinduespolering indvendig. Jeg arbejder hjemmefra - møder med kolleger, via Skype eller Teams (som normalt). Hverdagen er mere inde, og vi holder hvert vores rum under arbejde/lektier for ikke at forstyrre hinanden (gå hinanden på nerverne). Katten nyder, at der er nogen hjemme hele dagen, når trangen til at blive kløet bag øret trænger på.

Annonce

Pia Albert

- Alt er aflyst hos mig. Jeg arbejder på plejecenter og må derfor tage de nødvendige hensyn. Hurra for strikketøj, Netflix og katten. Hjemmet har aldrig været renere, og telefonen er rødglødende, da jeg ikke kan se min familie. Men humøret er stadig højt. Pas på jer selv derude.

- Jeg har job på et plejecenter. De ældre har det svært. Ingen besøgende, ingen vanlige aktiviteter, ingen gudstjenester. Ingenting andet end påmindelser om ikke at sidde for tæt, forbud mod at gå op og handle og så den i øjeblikket uendelige duft af sprit. Jeg har sunget, bedt Fader Vor og forsøgt at få smil frem hos beboerne, hvilket også lykkes ind i mellem. Jeg er rask, jeg har job, mine kære er raske, så jeg har det så fint, som jeg kan efter omstændighederne. Jeg beundrer virkelig børnefamilierne, hvis tålmodighed ganske givet kommer på en prøve eller to. Vi må alle forsøge at få det bedste ud af dagene og håbe på almindelige tilstande indenfor overskuelig tid.

Marie Hjorth: - Vi går en tur hverdag, som er idræt, naturteknik og bevægelse, som også er fag på skemaet. Privatfoto
Annonce

Charlotte Toft

- Her er vi hjemme alle fem - eller jeg er kun, når jeg har en fridag - ellers arbejder jeg ved hjemmesygeplejen Den ældste laver lektier i perioder, og der følges de anvisninger, lærerne har givet. De to andre er endnu ikke i skole, men ellers går dagene med leg inde og ude, hjemlige sysler, der bages lidt ekstra - og knægten på fem år mener, at der skal ses en del mere iPad. Far arbejder hjemme - kombineret med at skulle se efter ungerne, når jeg er på job.

Louise Krahn Jessen: - Jeg er sygeplejerske og arbejder i den opstillede Barak ved sygehuset, hvor jeg modtager alle børn med luftvejssymptomer, snot, hoste, feber, og så videre. Derhjemme sidder farmand med tre børn og gør sit aller bedste i forhold til hjemmeskoling. Jeg startede ugen med at være godt stresset over alle de beskeder på aula, samtidig med at jeg skulle passe mit meget vigtige job lige pt. Jeg har valgt at lave skema for børnene fra klokken 8.30 til 13.30, og det er inklusive bevægelse og pauser, og så når vi det, vi når. Privatfoto
Annonce

Jette Brøgger Lund Hansen

- Vi laver lektier med børnene. Min mand skal arbejde hver morgen og eftermiddag, hvor han passer køer. Derudover går vi to lange turer med vores to hunde, vi bager, laver mad sammen. De hjælper til med rigtig mange ting. Og så har de muligheden for at spille Fortnite og lignende sammen med deres venner.

Lene Brun Munkholm: - Jeg arbejder fuldtid hjemmefra og hjælper drengene med at passe deres skolearbejde. På min fødselsdag i den forgange uge, var det ok at være hjemme, når familien har pyntet så fint. Jeg sender en tanke til fængselsbetjentene, som bliver glemt - de skal håndtere mennesker, der er ekstra frustrerede i denne tid. Privatfoto
Annonce

Nicklas Orbansen From Pedersen

- Fjernundervisning til skolen. Man må prøve at få det bedste ud det hele, med to unger hjemme.

Laila Saaugaard Hejlskov: - Jeg er nødpasser, og god luft og bevægelse er godt for krop og sjæl. Alt bliver godt igen. Privatfoto
Annonce

Cille Mikkelsen

- Her bliver ikke lukket nogen ind, handler ind og så er det lige hjem. Dag og nat er det samme, er blot vågen i nattetimerne med serie og spil. Men det er frustrerende, at jeg ikke bare kan tage toget til lige, hvor det lyster. Møder er aflyst, og uvisheden om hvornår jeg kan se mennesker, og hvornår jeg ser min søn. Jeg håber, at det er snart. Men ingen ved det, jeg ville da ønske, jeg kunne gøre en forskel i denne tid hjælpe eller lignende. Men håber på det bedste. I selvvalgt husarrest/karantæne på grund af risikoen.

Helle Michaelsen: - Her laves der lektier i alle fag. Både hjemkundskab, håndværk og design, engelsk, dansk, matematik, naturteknik, ja, selv tysk, selvom det ikke lige er min stærke side. Selv den lille på fem er igang. Vi øver bogstavslyde fra "hop om bord". Og vi prøver at lære at læse, inden skolen måske starter efter sommerferien. Vi ser selvfølgelig Randers Regnskov klokken 9, og så holder vi 30 minutters kryds og tværs-sjov med Sofus' lillebror. Og ellers nyder vi bare hinanden med spil, kort og samvær, mens vi kan. Privatfoto
Jakob Worsøe: - Jeg rejser normalt en del, hvilket så er blevet til lange Skype-møder fra tidlig morgen til sen aften. Med en god løbetur inden jeg begynder dagen, går det jo nok. Den yngste laver skolearbejde og den ældste er på vej hjem fra Togo (afbrudt ulandshjælp), og nupper lige 14 dage i selvvalgt karantæne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce