Annonce
Ugeavisen Vejle

Åbent hus i en helt anden verden

Poul Duedahls bog er udkommet i en opdateret udgave. Privatfoto
Gennem 90 år var De Kellerske Anstalter i Brejning hjem for udviklingshæmmede mennesker. Nu er det 30 år siden, at stedet blev omdannet til museum, og begivenheden markeres med åbent hus.
Annonce

Brejning: I 30 år har Kellers Minde i Brejning, som indeholder effekter fra De Kellerske Anstalter, fungeret som et historisk tilbageblik i den danske forsorgshistorie.

Jubilæumsåret fejres med et åbent hus arrangement lørdag 1. juni kl. 13-16. Der er gratis adgang på dagen - og guidede ture kl. 13.30 og 14.45.

Hundredvis af effekter og arkivalier fylder gange og rum på H.O. Wildenskovsvej 10 i Brejning, som i årenes løb er blevet besøgt af interesserede fra hele landet, studerende, nye medarbejdere og af borgere, der tidligere har boet på De Kellerske Anstalter.

De udstillede genstande består blandt andet af redskaber, der er blevet brugt i mark og skov, på de forskellige værksteder og hos tandlæge og læge. Derudover er der spændetrøjer og fysiske hjælpemidler til borgere med handicaps, effekter fra undervisning og beskæftigelse, idrætspokaler, billedmateriale og møbler, hvoraf nogle har tilhørt professor Christian Keller, som åbnede De Kellerske Anstalter tilbage i 1899.

Annonce

Både 120 og 30 års jubilæer

De Kellerske Anstalter lukkede i 1989, og udover at det er 30 år siden, at museet åbnede, er det i år også 120 år siden, at De Kellerske Anstalter i Brejning blev grundlagt.

Om eftermiddagen vil Poul Duedal, historiker og forfatter til bogen "Billeder fra en anden verden - De Kellerske Anstalters historie", signere bøger fra klokken 13-14.30.

Museet drives i dag af en støtteforening, som primært består af tidligere ansatte. /EXP

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce