Annonce
Ugeavisen Vejle

Økolariet opfordrer: En online vinterferie

I vinterferien kan man blandt andet bygge jordkloder i papmache med Økolariet. Foto: Pernille Petrowsky
Man kan tilgå alle aktiviteterne med Økolariet virtuelt i uge 7.
Annonce

Vejle: Selv om Økolariet foreløbig er corona-nedlukket frem til 1. marts, arbejder alle ansatte fortsat på højtryk derhjemme for at udvikle online vinterferie-aktiviteter - og for at Økolariet kan blive klar så hurtigt som muligt efter at vi får lov til at åbne op igen.

- Men det skal ikke gå ud over vinterferien og vi vil ikke snyde vores gæster for de spændende og familievenlige aktiviteter, vi plejer at tilbyde. Derfor har Økolariet været i tænkeboks, og vi har udviklet, udtænkt og fundet en masse sjove aktiviteter, som alle kan lave derhjemme med helt almindelige ting fra gemmerne, hedder det i en pressemeddelelse.

Alle aktiviteter med udførlige beskrivelser vil være at finde på Økolariets hjemmeside fra lørdag den 13. februar klokken 10.

- Det er selvfølgelig gratis at tilgå dem. Det er for eksempel naturbingo, man kan lave fuglefoder, bygge med papmache, lære skovens træer at kende, lave flotte kort og plakater af tørrede ting fra naturen, lave varmluftsballoner, tage på naturtur med sjove udfordringer og meget mere.

Annonce

Virtuelle naturture

I løbet af vinterferien kan alle tage med Økolariets naturvejleder Finn Lillethorup på et par virtuelle naturture, som kan ses på Økolariets Facebook.

- Bagefter kan man gå turen selv og se på de spændende steder og sjove udfordringer, Finn fortæller om. Al offentlig naturvejledning er desværre aflyst på grund af corona.

Skoletjenesten sidder hjemme i stuerne og udvikler nye, spændende undervisningsforløb om sammenhængen mellem vores kost og klima samt klimaforandringer mere generelt. På Økolariets Facebook og Instagram kan alle få et lille indblik "bag kulisserne", som i denne tid er bag skrivebordet eller køkkenbordet hjemme hos medarbejderne. På Facebook er der også små informative film om FNs Verdensmål, som Økolariets skoletjeneste har udviklet. /larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce