Annonce
Ugeavisen Vejle

100 sider om 100-året

- Lige så undseelig, bogen er af format, og enstonig, den er af udseende, lige så propfyldt er den af let læst, valid information og præcise, velvalgte illustrationer. Det er en fornøjelse at få overblikket serveret i en så tilgængelig form, lyder det i en anmeldelse fra bibliotek. PR-foto
Ansatte ved Vejle Bibliotekerne anbefaler hver uge et stykke litteratur eller musik i Ugeavisen Vejle Weekend. I denne uge anbefaler historieformidler Paul Brasso ”Genforeningen” i Aarhus Universitetsforlags serie ”100 danmarkshistorier”.
Annonce

Vejle: Alt lader til at gå op i Genforeningen i år. Arrangementerne står i kø, billedrige bøger vælter frem og mange har en familiehistorie eller en personlig vinkel, de vil lægge på politikken i kølvandet på de slesvigske krige og Første Verdenskrig.

Hvor skal den historieinteresserede læser begynde og slutte fortællingen og få et afbalanceret og overskueligt indblik i dette væsentlige kapital i danmarkshistorien?

Forskningsleder ved Rigsarkivet Hans Schultz Hansen giver et godt bud med sin lille overskuelige, men alligevel omfattende og fyldestgørende bog med den nøgterne og dækkende titel ”Genforeningen”. Lige så undseelig, den er af format, og enstonig, den er af udseende, lige så propfyldt er den af let læst, valid information og præcise, velvalgte illustrationer. Det er en fornøjelse at få overblikket serveret i en så tilgængelig form.

”Genforeningen” opfylder ”100 danmarkshistorier”-seriens målsætning om samlet at tegne en helt ny danmarkshistorie i små og overkommelige bogbidder med det appetitlige omfang 100 sider, hvor forskere i tilgængeligt sprog favner vigtige begivenheder og temaer.

Historien om Genforeningen begynder lang tid før 1920, og vi skulle frem til Bonn-erklæringen i 1955, før Anden Verdenskrig blev lagt bag os, og mindretallenes rettigheder sikret. Den lille, grundige bog får det hele med. Også overblikket og forskningslederens ufarvede vurderinger. I Danmark kalder vi det genforening, men andre måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider, selv om det på genforeningsstenen i Skodsbøl på Broagerland – en af omkring 600, der blev rejst til minde om den nationale højtidsstund – står mejslet i sten: ”Fælles Stamme – Fælles Land”.

Annonce

Den vigtigste dato

Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter nederlaget i 1864 var det slut med at længes. Det bedste var, at de dansksindede selv havde valgt det. Folkenes selvbestemmelsesret lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat.

Derfor myldrer det med festkrydser i kalenderen i år. Om det er for jubilæumsdagen, hvor Christian X underskrev ”Loven om de sønderjyske Landsdeles Indlemmelse”, eller dagen, hvor han red over grænsen. Eller den formelle overdragelsesdag, Valdemarsdag, hvor danskerne praktisk nok i forvejen flagede. Det er i al fald mere festligt end rækken af militære flagdage for de slesvigske krige.

Det vrimler med mindeværdige datoer, men den vigtigste er nu på mandag, hvis man forhører sig i det gamle Nordslesvig. Den 10. februar forbliver den betydeligste dato, for her kunne de dansksindede for første gang i mange år hejse deres rødhvide flag og sætte et kryds, hvor de ville høre til. Afstemningsfesterne markerer stadig datoen, hvor folket kom til orde og afgjorde deres fremtid.

Den traditionelle bog ”Genforeningen” er dejlig håndgribelig at læse i, men hvis bibliotekets eksemplarer er udlånt findes ”Genforeningen” - og de andre danmarkshistorier - da også på det digitale bibliotek som ebog og lydbog.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce