Annonce
Ugeavisen Vejle

300 benyttede sig af træk og slip

Jacob Bonderup, Engelsholm Højskole, spillede for ved Vejle Vindmølle. Foto: Torben Holst
Der blev sunget med ved Vejle Vindmølle, ved koncerterne i Vejles retro-badmintonhal og hos Vejle Spildevand.
Annonce

Vejle: Går det an at invitere til lucumskoncert på Vejles største toilet?

Det gør dét, og udvider man arrangementet med fællessang ved Vejle Vindmølle og en intimkoncert i Vejles retro-badmintonhal, bliver det en succes. Og det var præcis sådan arrangørerne havde det, efter et totalt udsolgt arrangement, nemlig da 300 benyttede sig af aftenens træk og slip.

- Det var fjerde gang, arrangementet fandt sted. Og i år var især koncerten bedre end nogensinde, fordi akustikken viste sig at være helt speciel i både badmintonhallen og hos Vejle spildevand, fortæller Thomas Schiødt, kulturkonsulent hos Vejle Kommune.

Som eksempel jublede en dame, der spiller badminton hver uge, over at Christian Hjelm gav koncert præcis der, hvor hun hver uge får svedperler på panden.

Senere gav samme Hjelm og band som nævnt koncert hos Vejle Spildevand.

Locum er den latinske betegnelse for sted, og byvandringen med sang og koncert tog lige som tidligere år netop udgangspunkt i byens skjulte perler. Tidligere har arrangementet fundet sted i midtbyen, på havnen og ved Spinderihallerne.

Det var Engelsholm Højskole, Bygningen, VejleMuseerne, Ungdomshuset Værket og Vejle Kommune, der i samarbejde med kunsthistoriker Tanja Rix, der stod bag arrangementet.

Koncerten med Christian Hjelm i Vejles retro-badmintonhal blev en oplevelse udover det sædvanlige. Privatbillede
De 300 publikummer sang med ved Vejle Vindmølle. Foto: Torben Holst
Christian Hjelm gav koncert i både Badmintonhallen og hos Vejle Spildevand. Privatbillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce