Annonce
Ugeavisen Vejle

37 stresssymptomer: Sådan smager stress - Lotte fra Vejle udgiver bog om sine følelser

Lotte Bilde var hele følelsesregistret igennem. Hun har netop udgivet bogen "Sådan smager stress". Den handler om, hvordan stresssymptomer kan føles. Foto: Lars Saugbjerg
Vejlenseren Lotte Bilde har netop udgivet bogen "Sådan smager stress". Den er en beskrivelse af de mange stresssymptomer og det væld af følelser, der ramte hende. Forfatteren håber, at bogen kan være et spejl, som kan hjælpe til accepten omkring stress.

Vejle: Lotte Bilde brød til sin egen store overraskelse sammen i ustoppelig gråd. Det var i 2012. Lægen havde lige spurgt hende, hvordan hun havde det. Det harmløse spørgsmål mundede ud i en sygemelding på grund af akut stressbelastning.

Siden har Lotte Bilde skrevet en bog, en ærlig beretning om blandt andet stress-symptomer. "Sådan smager stress", hedder bogen.

- Dengang, da jeg var ramt af stress, manglede jeg selv netop sådan en bog - så nu har jeg skrevet den, lyder det fra den 48-årige vejlenser, der bor sammen med sin mand og to børn i Mølholm.

Annonce

Langt tilløb

Lotte Bilde har formet bogen gennem en længere årrække.

- Det er vildt, at jeg nu sidder her med bogen i hænderne. Wow! - at stå med produktet, som jeg har talt om i så lang tid...

- Jeg har arbejdet på den on/off i seks-syv år, men både bogen og jeg skulle være klar. Det er en 100 procent ærlig bog, og jeg skulle da "modnes" inden udgivelsen. Jeg udleverer jo en del af mig selv, lyder det fra forfatteren.

Er bogen blevet som du forventede?

- Fuldstændig.

Skriveprocessen har været terapeutisk, men bogen er ikke skrevet med det for øje. Den er skrevet til alle andre - alle, som ønsker forståelse og indsigt i, hvordan det er at have stress.

- Ellers ville jeg have skrevet en dagbog blot for mig selv. Det ville have været langt mindre sårbart, bedyrer Lotte Bilde.

- Jeg har øvet mig i, at det ikke skulle blive en "navlepiller"-bog, men en ægte bog. Folk skal ikke læse den for at lære min krise at kende. Jeg deler noget, som jeg synes mangler ude i selvhjælpsland, siger hun.


Stress er allergi over for pres

Lotte Bilde, forfatter


Lotte Bilde har erfaret, at der i hendes stresssituation fandtes masser af information i forhold til sygemelding, afklaringsforløb, terapi og jobtræning.

- Men jeg savnede noget om, hvordan det føles at have stress. Noget, jeg kunne spejle mig i.

- Havde jeg haft det kunne jeg sige: Så var det da ikke så underligt, at jeg stillede leverpostejen ind i vitrineskabet i stedet for køleskabet.

Annonce

Symptomerne

Hvordan føles det at være stressramt? Det bliver læseren klogere på i "Sådan smager stress", der blandt andet lister en bunke af Lotte Bildes stresssymptomer op. For eksempel at være menneskesky, opleve lysfølsomhed, hjertebanken, svimmelhed og kulde i kroppen.

- Først da jeg kunne acceptere stresssymptomerne, som jeg personligt oplevede, kunne jeg acceptere mig selv og min situation. Og først da kunne jeg lægge en plan.

Hun kalder sproget i bogen let forståeligt.

- Er man stressramt, er det super svært at koncentrere sig, så det har været vigtigt for mig at holde bogen i et hverdagssprog, så det ikke havnede på et højt, svært akademisk niveau, hvor stressramte falder fra.


Jeg følte, at jeg bare lige skulle skynde mig at slappe af. Det siger sig selv; det kan man ikke, når man er stressramt

Lotte Bilde, forfatter


En del af bogen er i øvrigt fyldt med gode råd og forklaringer omkring stressprocessen. Og seks behandlere beskriver deres terapi- og behandlingsform.

Annonce

Følelsesløse

Lotte Bilde konstaterer, at stress er blevet en allemandssygdom.

- Derfor er vi blevet lidt følelsesløse over for den. Har man stress skal man bare lige gå hjemme to uger eller tre måneder, og hvad folk - også de pårørende - gennemgår følelsesmæssigt, går vi uden om. Det bør vi ikke. Jeg synes, det er så vigtigt at videndsdele, siger Lotte Bilde.

Bogen er en beskrivelse af stresssymptomer og de mange følelser, man som stressramt oplever. Den er også rettet mod ægtefælle, ven, arbejdsgiver, behandler eller kollega til en nyligt stressramt. Foto: Lars Saugbjerg

Hvad har du lært?

- Ting tager den tid, ting tager. Der findes ikke et quickfix. Man kan ikke skynde sig at blive rask. Jeg har fået en indsigt i stress, lært at lytte til mig selv og stole på min fornemmelse - og tage mig selv alvorligt. Jeg har lært at være ærlig - og at man aldrig skal sige aldrig.

Annonce

T-shirts og muleposer

I dag har Lotte Bilde mod og overskud til at lægge planer. Arbejdsmæssigt er drømmen, at selvhjælp og behandler-universet bliver en endnu større del af hendes liv.

- Det kunne være fantastisk. Men lad os nu se; jeg er lige "sprunget ud". I skuffen ligger både workshops og foredrag klar - og jeg vil rigtig gerne ud på arbejdspladser, fagforeninger og jobcentre for at bygge bro.

Alle stresssymptomerne, som er beskrevet i bogen, er i øvrigt illustreret af Lotte Bilde. En gennemgående figur, som forestiller en papirspose, understøtter beskrivelserne af stresssymptomerne.

Og hendes kreativitet kommer også til udfoldelse ved siden af bogen. Hun har nemlig fået produceret muleposer, t-shirts og postkort med forskellige statements, der relaterer til - eller smager - af stress. Som for eksempel:

- Små skridt får dig stadig fremad.

Lotte Bilde laver også t-shirts og muleposer med forskellige stress-budskaber. For eksempel: Du skal ikke passe i en kasse, når du er stjerneformet. Foto: Lars Saugbjerg

Sådan smager stress

Da Lotte Bilde blev ramt af stress, manglede hun informationer om, hvordan stress-symptomer rent faktisk føles. Derfor har hun skrevet bogen "Sådan smager stress".

Lotte Bilde, 48 år, uddannet pædagog. Gift med Alex, sammen har de to børn, Ella og Sander.

Bogen "Sådan smager stress" er på 172 sider. Forhandles via lottebilde.dk

I bogen finder du 37 eksempler på stresssymptomer, så den fungerer også som opslagsbog. Den indeholder også gode råd og behandleres ekspertudtalelser samt personlige illustrationer.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny sammenslutning i Vejle vil tale børnenes og de unges sag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

FestiVejle: Heksen overlever et år mere, mød hende på Rådhustorvet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Sådan får dit barn en aktiv sommer i Vejle

Ugeavisen Vejle

Stuur, stuur nummer i Vissingsgade

Ugeavisen Vejle

Italiensk frokost og farverige cocktails: Hyggelig indvielse af ny cocktailbar

Ugeavisen Vejle

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Ugeavisen Vejle

Sommerferien begynder på biblioteket: Mød en kendt YouTuber

Ugeavisen Vejle

Musical i Vejle: Morten med i Midt om Natten

Ugeavisen Vejle

Gentagne oversvømmelser: Sportsfiskernes klubhus skal rives ned og bygges igen

Ugeavisen Vejle

Vejle skal have grønne busser: Vil reducere CO2-udledningen med 75 procent

Ugeavisen Vejle

Test af Kia Sorento: Skal man vælge plug-in hybrid eller diesel

Ugeavisen Vejle

Populær podcast: Nu som show i Vejle Musikteater

Ugeavisen Vejle

Tramp i pedalerne: Voksne skal træne cykelbalance og trafiksikkerhed

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: En barsk og kærlig barndom

Ugeavisen Vejle

Kåret som årets tillidsrepræsentant i Vejle Kommune

Ugeavisen Vejle

Kun fantasien sætter grænser på kunstnerisk Summer Camp

Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Ugeavisen Vejle

Nancy kan ikke lade være med at skrive: Har netop udgivet nye bøger i sin fantasy-serie

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Byens gamle hospital

Ugeavisen Vejle

Se billederne: Revyen i Skyttehuset svirper til politikerne

Ugeavisen Vejle

Navne: EDC Erhverv ansætter Arne Kristensen som partner

Ugeavisen Vejle

Ugens læserfoto: Og vinderen er...

Ugeavisen Vejle

Teaterfest i Skyttehushaven: Shakes lover kærlighed til alle

Annonce