Annonce
Ugeavisen Vejle

400.000 kroner skal sikre børnene ved Søndermarksskolen

Her kommer de nye Kiss and Ride-pladser til at ligge, nemlig der hvor Søndermarkskolens røde træbarakker tidligere lå. Illustration: Vejle Kommune
Fire nye Kiss and Ride-pladser før skolen betyder, at færre biler skal forbi skolen for at vende i rundkørslen for enden af vejen. Kommunen investerer godt 400.000 kroner i at sikre skolebørnene på Søndermarksskolen.
Annonce

Vejle: Søndermarksskolen kan i dette efterår se frem til nye trafikforbedringer. I uge 41 går Vejle Kommune i gang med at forberede etableringen af fire Kiss and Ride-pladser. De nye pladser skal få færre forældre til at køre forbi skolen, ikke bare én gang men to gange, nemlig når forældrene kører ned for at vende i rundkørslen for enden af vejen og igen når de har sat børnene af i de eksisterende Kiss and Ride-pladser.

Prisen bliver på godt 400.000 kroner og betyder, at forældrene til de yngste børn fremover skal benytte de fire Kiss and Ride-pladser, som etableres der, hvor de røde træbarakker tidligere lå. Pladserne bliver et supplement til de Kiss and Ride-pladser og cykelstien, der blev etableret ved skolen tilbage i efteråret 2018.

Annonce

Mindre trafik

- Ved at placere erstatningsbyggeriet for de røde træbarakker et andet sted, bliver der plads til de nye Kiss and Ride-pladser. Det betyder, at det kun er forældrene til de ældste børn, der skal forbi skolen for at vende i rundkørslen og som skal forbi skolen igen, når børnene er sat af, siger Jonas Flyvholm, projektchef i Vejle Kommunes tekniske forvaltning.

Ifølge projektchefen bibeholdes hegnet mellem cykelstien og vejen.

- Her udvider vi området ved fodgængerfeltet, så de børn, som kommer cyklende til skole, får mere plads til at stå af cyklen og trække over fodgængerfeltet, siger Jonas Flyvholm.

Annonce

Færdig i uge 43

Etableringen af  Kiss and Ride-pladserne er efter planen færdig, når børnene møder i skole efter efterårsferien.

- Vi går i gang med projektet i uge 41, og rykker ud med det store materiel, mens børnene holder ferie i uge 42, siger projektchefen.

Konstitueret skoleleder ved Søndermarksskolen, Jesper Bruselius, ser frem til de nye trafikforbedringer ved skolen.

- Som skoleleder siger jeg ikke nej til trafikforbedringer. Men vi vil fortsat skulle hjælpe og guide forældrene. Derfor vil vi som ledelse fortsat vil være stede om morgenen, når eleverne møder, siger Jesper Bruselius.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Fang Vejle: Bare tag et foto

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce