Annonce
Ugeavisen Vejle

51 rækkehuse i Vinding lejet ud på rekordtid: Nu er anden etape klar

Der er stor interesse for at komme til at bo til leje på Agerglimt i  Vinding, Agerglimt. PR-foto
I årets første måneder blev de nye rækkehuse i Vinding udlejet på rekordtid. Nu er Go’Bolig klar med etape to.

Vejle: Der er rift om at komme til at bo på Agerglimt i Vinding. Det kan Go' Bolig  konstatere, det tog nemlig kun et par måneder at leje de 51 boliger ud, og nu er etape to klar til at blive lejet ud.

- Vi har oplevet en utrolig varm velkomst i Vinding fra både interesserede lejere og resten af byens borgere. De første 51 rækkehuse var underskrevet på kun to måneder. Det er en klar rekord for os, lyder det fra Sarah Magnusson, Marketingchef hos Go’Bolig, i en pressemeddelelse.

Hun fortæller, at de kommende lejere har rost både den velorganiserede byggeplads, det flotte område, husene og den korte afstand til Vejle centrum.


Vi har flere interesserede, der har fulgt projektet siden de første fremvisninger i vinters.

Sarah Magnusson, Go' Bolig


Flere har skrevet sig op

Forud for udlejningen af første etape var flere hundrede skrevet på en interesseliste til boligerne, der alle er i ét plan. De er på mellem  84 og 121 boligkvadratmeter - og har egen terrasse med haveskur.

Flere interesserede lejere har siden januar ventet på, at næste etape blev klar til udlejning. For selvom rækkehusene i etape to allerede kan lejes nu, så kan lejerne først rykke ind til november.

Boliger til lejere i alle aldre

Projektet er tegnet af Milton Huse, og rækkehusene er anlagt i klynger, der giver forskudte rækker med niveauspring og udsigt over det naturskønne område.

Boligerne er i ét plan med egen parkeringsplads, hvilket gør dem eftertragtede for både børnefamilierne og seniorerne.

 Lejeprisen starter fra 8.700 kr. pr. måned.

 Alle interesserede er meget velkomne til at booke en fremvisning, hvor der er mulighed for at se tre forskellige, møblerede prøveboliger.

Go’Boligs personale sørger for, at alle corona-restriktioner bliver overholdt.

- Vi har flere interesserede, der har fulgt projektet siden de første fremvisninger i vinters. Mange skal videre fra hus eller anden lejebolig, så vi vil gerne imødekomme vores fremtidige lejere ved at give dem muligheden for at skrive under allerede nu, så de er sikret en ny bolig, allerede før den gamle er solgt, siger Sarah Magnusson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce