Annonce
Ugeavisen Vejle

Aftenskolekurser på nettet for en hund

AOF har netop udsendt et nyt katalog med onlinekurser til alle, der savner fællesskabet i aftenskolen. Foto: Ole Bo Jensen/AOF Danmark
Undervisningen foregår online via din computer, så du kan deltage uanset, om du er ude eller hjemme.
Annonce

Vejle: Hver uge bliver tusindvis af danskere på AOF's aftenskoler klogere på alt fra madlavning, Mellemøsten, motion til sprog og syning. Eller rettere: Vi blev klogere. På grund af de mange corona-restriktioner er aktiviteterne lukket ned.

Men nu er der håb. AOF går online i coronaperioden, oplyser Brian Kronborg, AOF Vejle.

AOF har netop udsendt et nyt katalog med onlinekurser til alle, der savner fællesskabet i aftenskolen. Som et særligt tilbud under corona-nedlukningen koster alle kurser i kataloget 100 kroner.

- Undervisningen foregår online via din computer, så du kan deltage uanset, om du er ude eller hjemme. I kataloget finder du kurser inden for sundhed, sprog og kreativitet, så du kan nyde din interesse med ligesindede - på behørig afstand bag skærmen, lyder det fra AOF i en pressemeddelelse.

Inden for sprog kan du for eksempel lære spansk, og samtidig få et indblik i spansk kultur og traditioner.

Hvis du hellere vil have gang i kroppen, er yoga en mulighed. For de kreative kan man dygtiggøre sig inden for blandt andet akrylmaling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce