Annonce
Ugeavisen Vejle

Apoteket informerer: Hvad er der i din medicin?

Apoteket informerer om medicin. Hvordan lægemidlet virker eller skal anvendes, og hvor meget du skal bruge, har din læge eller apoteket fortalt dig, men spørg alligevel, hvis du er i tvivl. Arkivfoto
Medicin består af et eller flere virksomme stoffer, også kaldet lægemiddelstoffer eller aktive stoffer, samt forskellige hjælpestoffer. Apoteket informerer om medicin.

Vejle: Et lægemiddel er et stof der bruges til at behandle eller forebygge sygdomme. Det kræver en tilladelse fra myndighederne at fremstille og distribueres lægemidler. Myndighederne skal også godkende et lægemiddel, før virksomheden må markedsføre og sælge det.

De lægemidler, du kan købe på apoteket, er enten receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin.

Annonce

Indlægsseddel

Uanset om lægemidlet kræver recept, er det lovpligtig, at der skal følge skriftlig information med i pakken. Det kaldes en indlægsseddel, og den giver dig svar på følgende:

- Hvilket virksomt lægemiddelstof indeholder medicinen?

- Hvad skal medicinen bruges til?

- Hvilke særlige forsigtighedsregler og advarsler er der?

- Hvordan anvendes medicinen korrekt?

- Hvordan anbefales det at dosere medicinen? (Husk lægen kan have anbefalet en anden dosering, end den der står i indlægssedlen – følg altid lægens anvisning)

- Hvilke bivirkninger kan der være ved medicinen?

- Hvordan skal medicinen opbevares?

- Hvilke hjælpestoffer indeholder medicinen?

Hvordan lægemidlet virker eller skal anvendes, og hvor meget du skal bruge, har din læge eller apoteket fortalt dig, men spørg alligevel, hvis du er i tvivl.

Annonce

Indholdsstoffer i lægemidler

Lægemiddelstoffet er selve medicinen, altså det stof, som skal behandle eller forebygge din sygdom eller dine symptomer. Fx indeholder Panodil, Pamol og Pinex alle et lægemiddelstof, der kaldes paracetamol. Paracetamol virker mod smerter. Nogle lægemidler indeholder flere virksomme lægemiddelstoffer.

Annonce

Hjælpestoffer

Udover lægemiddelstoffer indeholder medicinen også hjælpestoffer. Hjælpestoffer er stoffer, som ikke har sygdomsbehandlende eller terapeutisk effekt og de må ikke påvirke den sluteffekt, du får af lægemiddelstoffet.

Hjælpestoffer bruges:

- til at muliggøre den tekniske fremstilling af lægemidlet

- til at maskere og korrigere smag eller lugt af lægemiddelstoffet

- til at forbedre identifikationen af lægemidlet

- til at sikre en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæsker

- til at kontrollere optagelsen og virkningen af lægemiddelstoffet

- til at sikre holdbarheden af lægemidlet (fysisk, kemisk, mikrobiologisk stabilitet).

Lægemidler skal være fysisk, kemisk og mikrobiologisk stabile. Er de ikke det, er der risiko for, at lægemidlet ikke virker som det skal, fører til infektioner og i værste fald gør skade på brugeren.

Annonce

Fysisk stabilitet

Fysisk stabilitet er fx at sørge for, at lægemiddelstoffet ikke synker til bunds i en opløsning. For at forhindre bundfældning bruger man fortykkelsesmiddel. Du kan sammenligne det med brugen af husblas til en citronfromage. Viskositetsforøgende hjælpestoffer gør opløsningen tykkere og nedsætter den hastighed, hvormed lægemiddelstoffet synker til bunds i en opløsning.

Annonce

Kemisk stabilitet

De fleste faste lægemidler er kemisk stabile. I opløsninger bliver lægemiddelstoffer dog ofte ustabile. Stabiliteten kan blive forbedre ved fx at foretage en pH-justering (justering af forholdet mellem syre og base) ved at tilsætte en pH-regulerende opløsning.

For at forhindre harskning og iltning (oxidering) af lægemidlet tilsættes ofte en antioxidant fx ascorbinsyre (C-vitamin). Overtrækning af tabletter med glasur forhindrer også en ydre påvirkning af fx ilt.

Annonce

Mikrobiologisk stabilitet

Mikrobiologisk stabilitet gør, at lægemidlet ikke er eller bliver forurenet med bakterier der kan give infektioner. Som et led i at sikre den mikrobiologiske kvalitet fremstiller virksomheden lægemidler efter det, der hedder GMP-regler. GMP står for Good Manufacturing Practice, og reglerne udstikker retningslinjer for fremstilling af lægemidler.

Derudover kan det være nødvendigt at tilsætte fx konserveringsmidler til vandige opløsninger og cremer, så der ikke i forbindelse med brug kommer vækst af bakterier. Bakterievækst i en creme, der fx anvendes i behandlingen af en hudsygdom, kan have alvorlige konsekvenser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce