Annonce
Ugeavisen Vejle

Arkæologiske højdepunkter fra året der gik

Uhrhøj-skatten er blandt de arkæologiske højdepunkter, der fortælles om, når Vejlemuseernes arkæologer inviterer til "Året der gik i arkæologien" onsdag 15. januar klokken 19 til 21. Foto: Vejlemuseerne.
2019 har været endnu et travlt år for VejleMuseernes arkæologer med mange spændende udgravninger. Hør om dem ved et foredrag 15. januar.
Annonce

Vejle: En enorm skat med næsten 3.000 sølv- og guldmønter, fundet lige uden for Vejle. Endnu en vikingetidshal ved Erritsø, der kaster lys over den danske kongemagt før Gorm den Gamle. Og 2,6 kg hollandske kridtpiber fundet i et hus under Rådhustorvet i Vejle.

Der var mange arkæologiske højdepunkter i det forgangne år. Man kan høre om højdepunkterne ved et foredrag onsdag 15. januar i Xeneriet i Kulturmuseet Spinderihallerne.

I foredraget fortælles bl.a. om udgravningen ved Erritsø, hvor arkæologerne har afsløret endnu en næsten 50 meter lang vikingetidshal, der har stået i flere faser. Det viser, at stedet formodentligt har været et magtcentrum for kongemagten allerede i 700- og 800-tallet, og altså længe før Harald Blåtand på den store Jelling-sten skriver, at han samler riget.

Desuden berettes om fundet af Uhrhøj-skatten - en enorm skat på cirka 2.750 sølvmønter og otte guldmønter fra middelalderen, der i år så dagens lys efter at have ligget i jorden i en skov lige uden for Vejle i cirka 600 år.

Hele skatten udstilles fra 8. februar på Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle.

Nyt er der også fra Rådhustorvet, hvor arkæologerne i øjeblikket er i gang med at udgrave bygninger og grave, der giver ny viden om det aller ældste Vejle. Nogle af fundene fra Rådhustorvet kan ses under aftenens foredrag, hvor man også kan få et glimt af guldskatten fra Hjarnø. Aftenen byder også på nye detektorfund.

Der er entre til foredraget. /lasau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce