Annonce
Ugeavisen Vejle

Autohuset Vestergaard kørte knapt så hurtigt

Selv om hjulene kører lidt langsommere, kan Autohuset Vestergaard i blandt andet Vejle se tilbage på et tilfredsstillende år 2019. Foto: Flemming Larsen
Bilkoncernen tjente mindre i seneste regnskabsår, men ledelsen kalder alligevel regnskabet for tilfredsstillende. Regnskabet for indeværende år forventes at tage et dyk.
Annonce

Regionen: Bilkoncernen Autohuset Vestergaard, der i Trekantområdet foruden Vejle har filialer i Kolding, Horsens og Fredericia, kom ud af det seneste regnskab med et overskud på 112,1 millioner kroner før skat mod et overskud i 2018 på 135,5 millioner kroner. Omsætningen i koncernen steg i samme periode med tre procent til 3.797 millioner kroner.

Trods nedgangen kalder ledelsen resultatet i koncernens regnskab for tilfredsstillende. Regnskabet for indeværende år forventes at tage et dyk, nemlig på grund af Covid19.

Koncernen har i 2019 beskæftiget 815 medarbejdere, heraf 400 ansatte i Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia og Børkop.

Annonce

Tre hovedområder

Aktiviteten i bilkoncernen er opdelt i tre hovedområder: Salg og service af person- og varebiler samt opbygning af varebiler, busser og handicapbiler. Der er realiseret et samlet overskud før skat på 51,5 millioner kroner før skat mod et overskud i 2018 på 58,5 millioner kroner. Omsætningen steg i 2019 med seks procent til 3.038 millioner kroner.

Koncernen solgte i 2019 godt 19.000 nye og brugte person- og varebiler. En stigning på cirka en procent. Totalmarkedet for nye personbiler steg i 2019 fra 219.000 til cirka 225.600. Varevognsmarkedet faldt i 2019 med tre procent og endte på cirka 33.000. Lastvogne og busser omfatter salg og service af Volvo og Renault lastvogne samt service af Volvo busser og MAN lastvogne. Overskuddet før skat var i 2019 på 37,9 millioner kroner mod 66,4 millioner kroner i 2018. Omsætningen er i samme periode faldet med 11 procent til 622 millioner kroner.

Aktiviteterne i forbindelse med med leasing af person- og varevogne bidrog i 2019 med et overskud før skat på 7,5 millioner kroner mod 8,4 millioner kroner i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce