Annonce
Ugeavisen Vejle

Børnenes Verden støtter Julehjælpen

Christina Lis Skov, indehaver af Børnenes Verden på Pedersholms Alle 21, samler frem til 5. december ind til Julehjælpen. Foto: Mette Mørk
Børnenes Verden på Søndermarken samler ind til mindre bemidlede børnefamilier i samarbejde med Julehjælpen.
Annonce

Vejle: Kan du huske forventningens glæde og spændingen op til juleaften, da du var barn? Juletræet, der ventede med sin pynt, og gaverne, der ventede på at blive pakket ud? Og aller vigtigst: Fik du opfyldt dit højeste ønske?

Der findes rigtig mange danske børn, der ikke har samme glæde ved julen og juleaften. Børn, der gang på gang får at vide af deres forældre: Nej, vi har desværre ingen penge, så vi må springe julemiddagen, juletræet og julegaverne over – igen i år.

Sidste år blev ikke mindre end 13.000 børn hjulpet.

Det har fået Christina Lis Skov, indehaver af Børnenes Verden på Pedersholms Allé 21, til at samarbejde med Julehjælpen om at samle ind i Vejle.

- Med indsamlingen i Børnenes Verden vil jeg gerne være med til at sætte fokus på familier, der ikke har samme mulighed for at købe og give gaver, samt at holde jul som os andre, siger Christina Lis Skov, der opfordrer til, at man rydder op i skuffer, skabe og på loftet. Eller måske finder et par stykker legetøj, børnene alligevel ikke leger med mere.

- Det er en nem måde at være med til at hjælpe andre til at få en god jul, siger Christina Lis Skov.

Annonce

Aflever inden 5. december

Børnenes Verden er opsamlingssted frem til torsdag 5. december for donationer i form af børnetøj, legetøj og udstyr.

- Det er ikke kun folk, der har en reol i Børnenes Verden som kan donere til indsamlingen, alle er mere end velkomne til at aflevere det, de ikke længere har brug for, nyt som gammelt, og som måske alligevel bare står og samler støv, siger Christina Lis Skov.

Hun tilføjer, at Julehjælpen løbende sørger for at donationerne bliver afhentet.

Skulle man have lyst til at donere med et pengebeløb kan der overføres på mobilepay 97727.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce