Annonce
Ugeavisen Vejle

Børnetøjsfirma udvider ejerkreds og får nye tøjmærker

- Skal vi sikre en fortsat vækst, som den vi indtil nu har oplevet, er vi nødt til at udvide vores sortiment, siger Chris Petersen, direktør hos The New. Privatfoto
The New i Vejle Nord beskæftiger nu 27 ansatte. Ansætter ny salgsansvarlig, og har seks brands under tag.
Annonce

Vejle: Siden foråret 2016 har børnemode-brandet The New solgt børnetøj inspireret af voksenmode. Og det med så stor succes, at Vejle-firmaet nu udvider endnu engang.

Denne gang med tre nye brands, Mikk-Line, Papfar og Move. Tidligere har børnetøjsfirmaet overtaget brands som Pure-lime, (der i dag er udvidet med The New Pure, red.).

Samtidig udvider børnetøjsfirmaet på Løversysselvej 3C i Vejle Nord også ejerkredsen. Den nye invester er Hebo Danmark Holding ApS, som er ejet af det verdenskendte tyske dyreartikelfirma Trixie.

- Vi har gennem længere tid været på udkig efter nye brands, der matcher vores andre mærker. Med de tre nye brands ser vi en mulighed for at udvide vores målgruppe. Mikk-Line, Papfar og Move har godt fat i de allermindste, især med deres udvalg af overtøj, ser vi et vækstpotentiale, siger administrerende direktør Chris Lützen Petersen.

The News forårskollektion er i denne dag på vej ud i butikkerne. Pr-foto
Annonce

Bæredygtigt tøj

Den tidligere ejer af de tre brands, Helle Ghodt, solgte i august strømpevirksomheden Melton og afhænder således nu sidste del af sin virksomhed til The New.

- Vi vil sikre en videreførelse af de tre brands og de udviklingstiltag, der er igangsat omkring bæredygtigt tøj, forklarer Chris Lützen Petersen.

Mikk-Line, Papfar og Move flytter i begyndelsen af 2020 ind hos The New på Løversysselvej 3c i Vejle, hvor The New, Cost:bart og Pure Lime har til huse. Det samme gør den tidligere ejer, Helle Ghodt, sammen med 12 ansatte.

Fra 1. januar 2020 vokser virksomheden dermed til seks brands og 27 ansatte.

Annonce

Ny salgsansvarlig

Som et led i at styrke kapitalgrundlaget i virksomheden har The New som nævnt også udvidet ejerkredsen.

- Med den nye ejerkreds i ryggen er vi godt rustet til den vækst, der vil komme fra opkøbet, og skulle nye muligheder for vækst opstå, er ejerkredsen klar til at støtte op finansielt, siger Chris Lützen Petersen.

Han nævner, at virksomheden også har hentet Morten Damsgaard, tidligere sales manager hos Molo, til The New.

- Morten kommer til at stå i spidsen for vores salgsafdeling. Hans opgaver bliver at få The New til at vækste på eksisterende markeder samt udvide kendskabet til vores brands i udlandet, siger Chris Lützen Petersen.

Folkene bag virksomheden vil være at finde på modemessen Ciff Youth i Bella Center i slutningen af januar, hvor efterårets mode 2020 vises frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce