Annonce
Ugeavisen Vejle

Baby, breakdance og barnevogne på biblioteket i Vejle

Hvad laver babyerne mon, når forældrene ikke lige har tid? Oplev det i et humoristisk danseteater på biblioteket. Foto: Lars Sohl
Annonce

Vejle: Har du nogensinde tænkt på, hvordan verden mon ser ud gennem en babys øjne? Det kan man få et humoristisk bud på, når Uppercut Danseteater besøger Vejle Bibliotek med en forestilling om de små børns univers. Det sker lørdag 16. november klokken 10.30.

De kan ikke tale endnu, de to babyer i de store, farverige barnevogne, men gennem rytmer, trin og mimik opstår der alligevel en dialog. Og et venskab. For det kan være svært at falde i søvn i sin barnevogn - især hvis man har masser af energi og mange idéer, hedder det i en pressemeddelelse fra biblioteket.

I forestillingen "Twins" tager to af Uppercut Danseteaters mandlige breakdancere et kig på de helt små børns møde med venner og giver et underholdende indblik i et nysgerrigt og viljestærkt børneunivers - for hvordan går det egentlig for sig, når de voksne har så travlt med noget andet, at ikke lige har tid til at blande sig i børnenes leg?

Forestillingen er for de to- til seksårige og deres voksne. Billetter bestilles på vejlebib.dk.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce