Annonce
Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: Ny bog sætter gribende fokus på grønlandske selvmord

- Niviaq Korneliussen viser Danmark i Grønland og Grønland i Danmark på en helt ny måde, og jeg må sige, at læsningen blev en øjenåbner for en dansker som mig, lyder det fra bibliotekar Stine Ravn Harlou. PR-foto
Ansatte ved Vejle Bibliotekerne anbefaler hver uge et stykke litteratur eller musik i Ugeavisen Vejle. I denne uge anbefaler bibliotekar Stine Ravn Harlou romanen ’Blomsterdalen’ af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen.

Vejle: Foråret er kommet, og tiden er til lange vandreture og fordybelse. Det er naturligvis en oplagt mulighed for at fordybe sig i egne tanker, men der er jo også andre muligheder. I år er Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen blevet indtalt som lydbog på fremragende vis af den dansk-grønlandske sanger Julie Berthelsen.

Syv timer i det selskab giver virkelig stof til eftertanke. Niviaq Korneliussen debuterede i 2014 med romanen HOMO sapienne, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Den satte gang i en debat om køn og seksualitet og den grønlandske ungdoms vilkår. Niviaq Korneliussen tør sætte fingeren der, hvor det virkeligt gør ondt, og det gør hun i den grad også i Blomsterdalen (2020).

Annonce

Selvmordene

I første del af romanen, der hedder ”De”, bliver hvert kapitel indledt med en overskrift på et selvmord, som det bliver fremstillet i politiets døgnrapport. Helt nøgternt: køn, alder, metode. I anden del, ”Du”, indledes hvert kapitel af en del af en konkret selvmordshistorie og i sidste del, ”Jeg”, er det jegets endeligt, der tælles ned til med forskellige tanker om døden og om hendes livs betydning.

I romanen følger vi en ung grønlandsk kvinde, som forfatteren ikke navngiver. Vi følger hende fra en jublende forelskelse i den smukke østgrønlandske kvinde Maliina til ensomheden som studerende i Aarhus og den sørgelige genforening mellem de elskende i Østgrønland, da en kusine begår selvmord.

Netop dette selvmord tænder en kampgejst i hovedpersonen. Hun vil finde ud af, hvad der er sket. Men det bureaukratiske system gør det svært at få oplysninger om begivenhederne, og om hvorvidt der er blevet gjort noget for at forhindre det.

Kusinens bedste ven, der efter selvmordet selv forsøger at begå selvmord, møder også et paradoksalt og uempatisk system, da han forsøger at få hjælp. Er man blevet misbrugt seksuelt, kan man få akut psykologhjælp, men har man et andet traume, må man vente i måneder. Til gengæld bliver han lynhurtigt smidt ud af sin kollegiebolig, og må droppe sit studie, da man ikke tolererer selvmordsforsøg på kollegiet.

Der er desuden en stor tavshed om selvmordsproblematikken. Der findes ingen nyere, tilgængelig statistik på selvmord og selvmordsforsøg, og det virker som om, at myndighederne slet ikke er interesserede i, at man skal kunne tale kvalificeret om selvmordene. De pårørende virker heller ikke interesserede i at udforske det, der er sket. Bureaukratiet og tavsheden bliver overvældende, kærlighedsforholdet går i stykker og fortidens skygger sniger sig ind på hovedpersonen. Fortvivlet drager hun tilbage til Danmark.

Annonce

Kolonitidens skygger

Niviaq Korneliussen viser Danmark i Grønland og Grønland i Danmark på en helt ny måde, og jeg må sige, at læsningen blev en øjenåbner for en dansker som mig.

Jeg troede eksempelvis at det var en myte, at danskere ser grønlændere som alkoholikere, men i bogen virker det til, at det stadig er en gængs fordom. Og denne fordom står i den grad i vejen for, at de virkelige mennesker bliver set. Det er meget interessant at få lov til at se de to samfund gennem grønlandske briller, og i Blomsterdalen sætter Niviaq Korneliussen sit kraftfulde opråb om en epidemi af selvmord i en litterær ramme, så et utal af nuancer kommer frem. Selvom historien kan synes barsk, er den dog på sin egen måde livsbekræftende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce