Annonce
Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: Vejle i 50’erne set fra Vestbyen

I Lido følger vi flere personer, og ikke kun én hovedperson. PR-foto
Ansatte ved Vejle Bibliotekerne anbefaler hver uge et stykke litteratur, musik eller en film i Ugeavisen Vejle. I denne uge anbefaler bibliotekar Else Zakarias den lokale forfatter og kulturprisvinder Ulrik Gräs’ roman ”Lido”.

Vejle: Jeg er i gang med at læse og genlæse Ulrik Gräs’ forfatterskab. Og det med største fornøjelse. Jeg er lige blevet færdig med romanen ”Lido”, som foregår i slut-50’erne i en provinsby, som tydeligvis for os vejlensere er Vejle.

Det er en såkaldt kollektivroman, og vi følger flere personer, ikke kun én hovedperson. Vi får dog mere indblik i nogle udvalgte personer, f.eks. tre store drenge, som i bogen vokser til unge mænd, deres familier - især deres fædre - og de andre voksne i byen, der kommer til at betyde noget for deres videre færd i livet. Og det kræver noget ekstra, en voksen, der har øje for deres talenter, hvis disse tre skal bryde de mønstre og retninger, der ellers synes udstukket for dem.

De tre pubertetsdrenge har alle et lettere anstrengt forhold til deres fædre. Tor er flov over sin PTSD-ramte far. Tue opsøger sin biologiske far - en kendt forfatter, der har et medlemskab af det nazistiske parti bag sig. Imens kan Tino kan se på, da farens medlemskab af frimurerordenen sikrer, at der ikke bliver politianmeldelse og økonomiske konsekvenser, da han kører galt i farens bil uden kørekort.

Annonce

Denne ulighed og magt, som blandt andet frimurerlogen praktiserer ved at hjælpe i egne rækker og kun optage medlemmer, der netop kommer fra egne rækker, er et stort tema i bogen. Samfundet er ikke lige for alle. Penge, loger, myndigheder og presse er med til at opretholde denne ulighed.

Et nuanceret tidsbillede

”Lido” er et fantastisk tidsbillede. Det er sjovt at læse om den offentlige badeanstalt, hvor der foregår mange studehandler, og om de små og store begivenheder, der optager de lokale og får sladderen til at gå: Som da en statue foran stadion får sin penis skåret af. Det er nervepirrende og uhyggeligt at læse om den 18-årige kvinde, der forsvinder, og hvordan mistanken om en forbrydelse breder sig og desværre viser sig at holde stik.

”Lido” er første bind i en trilogi, som er en Danmarkskrønike på linje med Matador. Samme store persongalleri og masser af humor. Men da Lido foregår i Vejle og ikke i Korsbæk, er den en stor gave til os vejlensere. Vi har her vores helt egen Vejle-krønike. Vi er heldige, at bogen foregår i Vejle med ægte vejlensere i persongalleriet.

Og nyd så Ulrik Gräs’ måde at skrive på. Han er ikke bange for at overlade læseren til at tænke selv. Der svælges ikke i tragedierne - og dem er der ellers en del af i bogen. Gräs har tillid til, at læseren besidder empati og kun behøver få ord for at mærke voldsomme begivenheders voldsomme følelsesmæssige eftervirkninger.

Endelig vil jeg fremhæve Gräs’ flotte sprog. Han har i den grad været i stand til at udføre de retningslinjer, redaktør Nemo udstikker for sin journalistelev Tino i ”Lido”: Her er ingen klichéer, sætningerne er ”tilført brændstof”, skriften er i bevægelse og ofte bevægende, hans metaforer er i særklasse, de er ”aktive, hurtige og præcise”. Helt velfortjent har Ulrik Gräs netop modtaget Vejles Kulturpris for sit store (i alle betydninger) forfatterskab.

Ulrik Gräs

Ulrik Gräs er født i 1940 og voksede op i Vestbyen i Vejle. Han debuterede i 1965 med novellesamlingen ”Mandskab”. Ulrik Gräs bor i dag i Tørskind, skriver stadig på livet løs og udgav i 2020 den anmelderroste novellesamling ”Galgenfugle”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce