Annonce
Ugeavisen Vejle

Biblioteksbussen får nye stop

Nogle stop gøres kortere, nogle længere, nye kommer til og et par nedlægges. Foto: Vejle Bibliotekerne
Annonce

Vejle: Biblioteksbussen justerer efter sommerferien køreplanen, så flere kan få glæde af det rullende bibliotek. I køreplanen bliver der plads til nye stop i Skibet, Gl. Vinding, Uhrhøj og Hornstrup Kirkeby. De to stop i Løget slås sammen til ét, og stoppene i Gulkrog, Bredballe og Skovbrynet gøres lidt kortere.

Biblioteksbussens køreplan i Vejle bliver fra mandag den 3. august:

Mandag: Skibet klokken 19.30 til 20.00.

Tirsdag: Vindinggård Center klokken 13.15 til 13.45, Gl. Vinding ved Bagergården klokken 15.45 til 16.30, Løget ved Kvartershuset klokken 16.40 til 17.40, Møllevangen ved Børnenes Verden klokken 18.30 til 19.00 og Ny Højen klokken 19.15 til 20.00.

Onsdag: Hornstrup Kirkeby klokken 18.30 til 19.00 og Grejs klokken 19.15 til 20.00.

Torsdag: Gulkrog klokken 13.00 til 13.30, Uhrhøj ved Rema 1000 klokken 13.45 til 14.30, Østerbo klokken 15.15 til 15.45, Bredballe Centret klokken 16.00 til 17.00, Nørremarken ved Centret klokken 17.15 til 18.15. Og Skovbrynet klokken 19.00 til 20.00.

I biblioteksbussen kan du låne de bøger, cd'er, film mv, der er ombord; eller bestille og hente materialer. Du kan også bestille bøger på nettet, vejlebib.dk, til afhentning i bussen. Ved at tilmelde sig biblioteksbussens sms-service, kan du få en påmindelse på de dage, hvor biblioteksbussen kommer på din holdeplads. /lasau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Blomster fra en glad dreng

Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce