Annonce
Ugeavisen Vejle

Biltest af Toyota ProAce City Verso: Bilen til den pladskrævende familie

ProAce City Verso er designmæssigt den smukkeste bilerne i dette segment. Og det er uretfærdigt at kalde dem for familiecontainere. Foto: Flemming Larsen
Først dumpede testbilen med et brag, fordi der ikke var et spejl i solklappen på passagersædet, men senere blev modellen godkendt, fordi passageren ved siden af mig kunne trække sig lidt tilbage.
Annonce

Motor: Som familiefar til et enkelt barn, henvender Toyota ProAce City Verso sig ikke umiddelbart til mig. Men har man været passager i en Citroën Berlingo, en Peugeot Rifter eller en Opel Combo, er det alligevel som om Toyota har tænkt lidt mere over tingene.

Der er noget bundsolidt over ProAce City Verso.

Det selv om teenagerdatteren dumpede testbilen med et brag, fordi der ikke var et spejl i solklappen i passagersiden. Lidt senere på ugen godkendte hun dog ProAce City Verso med et smil, da hun kunne trække sig tilbage til de aller bagerste pladser - væk fra forældrene - og der var stik til hendes iPhone.

Annonce

Ikke en container

Selv om farven på testbilen ikke faldt i min smag, et spørgsmål om temperament, må jeg erkende, at ProAce City Verso designmæssigt er den smukkeste - stillet op mod de tidligere nævnte modeller. Og at det er uretfærdigt at kalde bilerne i dette segment for familiecontainere.

Der er nemlig sket meget siden de første modeller.

Triller man af sted med syv personer i bilen, er bagagerummet kun 209 liter. Til gengæld, er der 775 liter, hvis man lægger de to bagerste sæder ned. Foto: Flemming Larsen

I kabinen er der masser af små rum til at lægge fra i, hvilket betød, at vi løb rundt og ledte efter datterens håndtaske, fordi vi havde glemt, at vi havde lagt den i rummet over rattet. Men... for der er også et par minusser. Personligt manglede jeg plads til min vandflaske, det kunne der godt være gjort plads til mellem sæderne for eksempel, lige som der også var lidt for meget af den billige plast. Det giver den lidt varevognlook, og det fortjener den bestemt ikke.

Til gengæld skal Toyota have ros for, at det er forbavsende nemt at lægge sæderne ned, hvilket gør det behageligt og nemt at smide for eksempel et par mountainbikes bag i bilen, bagagerumspladsen mere end tredobles, nemlig fra 209 til 775 liter.

ProAce City Verso fås i flere udstyrsvarianter: Combi tilbyder det, de fleste har behov for, som for eksempel A/C, fartpilot, skumringssensor, sideskydedør i højre side, der letter adgangen til bagsædet, hvor pladsen er trang, automatisk nødbremse, vognbaneassistent, skiltegenkendelse, 6 airbags, el-betjente sideruder i først række, radio med bluetooth og centrallås med fjernbetjening.

Annonce

Lidt mere luksus

Selv om der efter min smag er lidt for meget plastik i kabinen, er udstyrsnivauet fint. PR-foto

Testbilen var Family-udgaven, hvor man også får blandt andet 16” aluminiumsfælge, multifunktionslæderrat, opvarmelige forsæder, Apple Carplay, oplukkelig rude i bagklappen, sideskydedøre i både højre og venstre side, indfarvede kofangere, bakkamera, automatisk klimaanlæg, ekstra tonede ruder bag og el-foldbare sidespejle.

Annonce

Flere motorvarianter

Modellen fås også med flere motorvarianter, 1,5 liters dieselmotor med 102 hestekræfter og manuel gear, 1,2 liters benzinmotor med 110 hestekræfter og manuel gear og 1,2 liters benzinmotor med 130 hestekræfter.

Toyota Proace City Verso

Motor: 1.2 liters turbobenzinmotor, 3 cylindre

Effekt 110 hestekræfter

Momen:t 205 Nm

Topfart: 174 km/t

Acceleration: 0 til 100 km/t 12,1 sekunder.

CO2: 161 g/km

Akselafstand: 298 cm

Bagagerum: 209/775 liter (Ved ikke at bruge de to bagerste sæder)

Køreklar vægt 1.495 kg

Maks. påhængsvægt 950 kg

Testbilen var udstyret med 1,2 liters benzinmotoren med 110 hestekræfter, og her er der måske en pointe i, at Toyota i salgsmaterialet nævner motoren med 130 hestekræfter. For selv om jeg ikke nåede at teste bilen med passagerer på alle sæderne, kunne jeg godt have brugt de ekstra hestekræfter. Også selv om jeg selvfølgelig godt ved, at en 3-cylindret 1,2 liters turbobenzinmotor med 110 hestekræfter og et moment på 205 Nm, ikke er nogen racerbil. Det fortæller accelerationsevnen, der fra 0 til 100 km/t er på den forkerte side af 10 sekunder.

Testbilen var udstyret med skydedøre i bagge sider, som er en fordel. Foto: Flemming Larsen

Til gengæld oplevede jeg, at der er et godt træk i alle seks gear. Og at bilen, trods dens størrelse, blandt andet vindmæssigt, har et godt vejgreb. Undervognen er sat op til den komfortable side, og bilen har en god tyngde på vejen, så den trods sin højde ikke krænger nævneværdigt i sving. Så når man først igen har vænnet sig til selv at skifte gear, kører bilen behageligt i såvel byen som ad landevejen og på motorvejen.

Sæderne er behagelige at sidde i, og overalt i den rummelige familiebil er der god plads. Foto: Flemming Larsen

Og så vil jeg anbefale bilimportøren at udstyre den rummelige familiebil med adaptiv fartpilot og droppe fartpiloten og fartbegrænseren, det gælder især når man bor i Vejle. På bakkerne ind mod byen løber både fartpiloten og fartbegrænseren nemlig hurtigt over de 50, og det skal man være opmærksom på.

For det er jo en familiebil, ikke en racerbil...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce