Annonce
Ugeavisen Vejle

Bjarke fra Aale startede IT-virksomhed ti dage før corona-nedlukning: Foresight overlevede og går nu efter guldet

Indehaveren af IT-virksomheden Foresight Consulting ApS, Bjarke Fosgerau Laursen fra Aale (t.v.), ses her med den ene af de to nye medarbejdere i firmaet, Jeppe Hornhaver Bruun, der er fra Rask Mølle. Firmaet holder til i iværksætterhuset Andkærhus i Vejle. Foto: Henrik Dolmer
IT-virksomheden Foresight Consulting ApS i Vejle ejes og drives af 35-årige Bjarke Fosgerau Laursen fra Aale. Firmaet så dagens lys 1. marts 2020 blot ti dage før den store corona-nedlukning. På trods af det lykkedes det Bjarke at omsætte for 1,2 millioner kroner resten af 2020.

Aale/Vejle: Kontor- og iværksættermiljøet Andkærhus på Andkærvej i Vejle rummer blandt andet den relativt nye IT-virksomhed Foresight Consulting ApS. Firmaet er stiftet af den 35-årige Aale-borger, Bjarke Fosgerau Laursen, og selv om Mette Frederiksen lukkede stort set hele landet ned ti dage efter firmaet så dagens lys for første gang, så er det gået ganske fornuftigt.

- Jeg var så heldig, at de kunder, jeg startede ud med, ikke var specielt hårdt ramt. Nogle af dem skruede faktisk op for deres aktivitetsniveau under coronakrisen, fortæller Bjarke Fosgerau Laursen, der således formåede at omsætte for 1,2 millioner kroner fra marts til og med december 2020.

Grobund for nyansættelser

- Det har skabt grobund for at ansætte to medarbejdere, så vi nu er tre, og vi er godt i gang med at bygge forretningen op og har store forventninger til fremtiden. Vi ligger således i øjeblikket i forhandlinger med en potentiel investor, som vil kunne styrke vores salgsled markant, hvilket vil give mulighed for yderligere vækst hen over de kommende år, siger Bjarke Fosgerau Laursen, der bor i Aale med sin hustru Louise Fosgerau Jørgensen og deres tre drenge på hhv. fem, ni og 11 år.

Hun er i øvrigt den ene af de to nye medarbejdere, idet hun står for bogholderi og andre administrative opgaver i firmaet.

Før huskøbet i Aale boede familien i øvrigt otte år i Boring.

Annonce

Vil bygge hus i Rask Mølle

Parret har imidlertid netop solgt deres hus i Aale, men det er ingenlunde for at flytte væk fra området. De vil nemlig bygge hus i Rask Mølle, hvor de har købt en Stenkærgård-grund. Her bor firmaets tredje medarbejder i øvrigt i forvejen. Der er tale om den 29-årige Jeppe Hornhaver Bruun.

- Jeppe kendte vi i forvejen, og han har været en del af firmaet siden 1. maj i år, siger Bjarke Fosgerau Laursen.

Firmaet designer og udvikler firma-dokumenter såsom fakturaer, ordrebekræftelser, følgesedler og kontoudtog med udgangspunkt i Microsofts forretningssystemer.

- Vi designer disse dokumenter, så der er en rød tråd i et givent firmas dokumenter, så der er en grafisk genkendelig uanset hvilket dokument, der er tale om, siger Bjarke.

Annonce

Har en nebengeschæft

Firmaet er også i gang med at udvikle andre forretningsområder via underbrandet Powersight.

- Vi mistede på et tidspunkt vores receptionist her i Andkærhus, og det resulterede i, at der pludselig var rigtig mange, der kom og bankede på vores dør for at spørge om vej til et givent firma. Det blev vi lidt trætte af og derfor har vi udviklet en touch-skærm, der viser husets gæster vej, ved at de trykker på det firmanavn, de vil besøge. Det har været et hyggeprojekt, som vi har haft stor fornøjelse af, og et forretningsområde, som vi satser på at udvikle på, så vi også kan tjene penge på den måde, fortæller Bjarke Fosgerau Laursen.

Annonce

Kan vokse i Andkærhus

Lige nu råder firmaet over et kontor på 28 kvadratmeter i Andkærhus. Læg dertil muligheden for at bruge husets mødelokaler.

- Vores kontorlokale passer fint til tre mand, men vi får forhåbentlig brug for mere plads i takt med, at vi udvider kundeporteføljen og dermed medarbejderstaben. På den led er der heldigvis mulighed for at rykke ind i større lokaler her i Andkærhus, siger Bjarke Fosgerau Laursen, der gør meget ud af medarbejderpleje.

Vores kontorlokale passer fint til tre mand, men vi får forhåbentlig brug for mere plads i takt med, at vi udvider kundeporteføljen og dermed medarbejderstaben.

Bjarke Fosgerau Laursen, indehaver af IT-virksomheden Foresight ApS

- Det skal være hyggeligt at gå på arbejde, så der er fri telefon, betalt internet derhjemme, frokost- og frugtordning, gratis drikkevarer, arbejdstøj og så slutter vi altid ugen af med en lille ølsmagning om fredagen. Her smager vi på og anmelder specialøl, siger han.

Bjarke Fosgerau Laursen

Bjarke Fosgerau Laursen er født og opvokset ved Nim, og har gået i skole i Sdr. Vissing.

Efter en HTX-uddannelse i Horsens uddannede han sig til datamatiker i Vejle.

Hans første job indenfor IT-branchen var hos Thy Data i Thisted. Her boede han i Hanstholm i et års tid sammen med sin bedre halvdel Louise.

Efter et år flyttede parret til Brædstrup i forbindelse med, at Thy Data åbnede en afdeling i Århus.

Siden fulgte en stilling hos Frøkjær IT. I 2015 skiftede han til IT-firmaet Pingala, der åbnede en afdeling i Hedensted. Her var han både partner og systemudvikler.

I 2017 skiftede han til Essence Solutions i Galten, hvor han var et par år. Efter et lille år hos firmaet Bredana var tiden så kommet til at udleve drømmen om at blive selvstændig med Foresight Consulting ApS i marts 2020.

Bjarke Fosgerau Laursen (t.v.) og Jeppe Hornhaver Bruun ses her ved indgangen til deres 28 kvadratmeter store kontorlokale i iværksætterklyngen Andkærhus i Vejle. Foto: Henrik Dolmer
Bjarke Fosgerau Laursen (t.h.) og hans nye medarbejder Jeppe Hornhaver Bruun har sammen udviklet en touchskærm, der kan vise vej for gæsterne i Andkærhus. Foto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
VEJLE

Vejle Spildevand skal opspore corona i vandet fra dit toilet: Smitten kan måles i kloakken, inden du bliver syg

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Trods bugnende ordrebøger: Mangel på arbejdskraft får sognegårds-forpagter til at kaste håndklædet i ringen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Kelvin legede med dukker som barn: I hans nye frisørforretning får du mere end en klipning

Ugeavisen Vejle

Der skal en ninja til at slå rekorden: Vejle-tallet er på 12.000, og det stiger stadig

Ugeavisen Vejle

Du vil jo gerne være med i klubben, ik' Mulle?: 'Det er meget mere end en filmklub' - her er de nye film

Ugeavisen Vejle

Vejle-restauratør får penthouse-køkkenhave: Grøntsagerne er blevet så dyre, at kokken nu vil dyrke dem på taget, og du kan få serveret bobler i haven

Ugeavisen Vejle

Filmstrimlen rulles atter ud: Viser film i Vejle om ulovlig sex

Ugeavisen Vejle

Vejle-tøjhandler klar til agent 007: Det bliver i bedste James Bond-stil, og du møder smukke bond-babes

Ugeavisen Vejle

Michelin til McBurnie: Restaurant Lyst fik en stjerne, og Vejle har nu to Michelin-restauranter

Ugeavisen Vejle

Bjarke fra Aale startede IT-virksomhed ti dage før corona-nedlukning: Foresight overlevede og går nu efter guldet

Ugeavisen Vejle

Eksklusiv fødselsforberedelse er nu noget, som tilbydes i Vejle: Marianne og Lone er sikre på, at de har mere at give

Ugeavisen Vejle

Køb en bid af Vejle Stadion: Gamle projektører bliver lavet til VB-lamper - et must for en ægte fan

Ugeavisen Vejle

Michelin-status er ingen garanti for indtjening: Derfor er stjernerne så eftertragtede - selv om flere modtagere er gået konkurs

Ugeavisen Vejle

Vejle varmer op til Tour de France: Mød flere af cykelheltene

Ugeavisen Vejle

Så er der sat dato på: Om et år dropper Vejles bybusser udstødningsrøret og motorstøjen

Ugeavisen Vejle

Mølholm flytter fra villakvarter til industrigrund: Vejle-dreng skal stå i spidsen for den store forvandling

Ugeavisen Vejle

Her kan du ikke bare være med: Du skal først til optagelsesprøve, og det kan blive dit erhverv

Ugeavisen Vejle

Japansk vildbasse: Skabt til at tackle terræn

Ugeavisen Vejle

Sådan falder Michelin-stjernerne: Madanmeldere har spist sig mætte i Trekantområdet - nu er deres dom over restauranterne lige om hjørnet

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Fiskehandleren har gjort holdt på Nørretorv

Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Barnet tåler ikke alt det slik

Ugeavisen Vejle

Ny massageterapeut åbner firma hos Apollo Fitness: Felix giver massage til blandt andet kræft- og dialysepatienter

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: Læs uden for din komfortzone - prøv en gysertegneserie

Annonce