Annonce
Ugeavisen Vejle

BMW er også en luksuøs sportsvogn

Prisen for testbilen er på 2.809.079 kroner, det er mere end min hustru og jeg gav for vores Patriciervilla. Foto: Torben Holst
Selv om BMW M850i xDrive Gran Coupé er en stor bil, har den et sporty design, og V8-bezinmotoren med 530 hestekræfter leverer både lyd og motorkraft.
Annonce

Motor: Så snart man drejer ud fra kantstenen mærker man det, den perfekte balance mellem langdistance- og sportslige køreregenskaber.

V8-benzinmotoren med 530 hestekræfter brøler, og et maks. moment på 750 Nm ved mellem 1800 og 4600 omdr./min. presser bilen fremad. Og samtidig betyder den elegante taglinje og den formfuldente bagende, at det er en bil, der bliver lagt mærke til i gadebilledet.

Så man må også gerne være elegant klædt, når man skal teste BMWs M850i xDrive Gran Coupé.

Men man skal kunne se bort fra brændstofforbruget på 8,6 km/l ved blandet kørsel, selv om det må siges at være rimeligt for en bil med så mange hestekræfter.

BMW M850i xDrive Gran Coupé

Motor: V8-benzin, M Performance TwinPower, 4,4 l

Ydelse: 530 hk ved 5.500-6.000 omdr./min

Maks. moment 750 Nm ved 1.800-4.600 omdr./min

Gearkasse: 8-trins sportsautomatgear Steptronic

Brændstofforbrug: 8,6 km/l ved blandet kørsel (WLTP)

CO2: 265 g/km (WLTP)

Tophastighed: 250 km/t

Acc.: 0-100 km/t. 3,9 sek

Køreklar vægt: 2.070 kg

Totalvægt: 2.600 kg

Priser BMW 8-serie Gran Coupé fås fra 1.677.883 kroner. Den aktuelle model koster (ekskl. udstyr) 2.270.883 kroner, mens testbilen inkl. udstyr kostede 2.809.079 kroner.

Annonce

Elegance og temperament

Selv om prisen for testbilen er på 2.809.079 kroner, det er mere end min hustru og jeg gav for vores patriciervilla, er det ikke urimeligt. Modellen har både elegance og temperament, den taler til både hjertet og hjernen med sit elegante design, heftige temperament og køreglæde.

Der bliver som nævnt kigget, når man giver bilen lidt motorlyd, tager et par skarpe sving og træder lidt ekstra på speederen. M850i er som standard udstyret med M sportsdifferentiale. De firehjulstrukne xDrive-modeller har som standard integral aktiv styring, mens Driving Experience Control med fire indstillingsmuligheder er standard på alle modeller.

Udstyrsmæssigt får man også meget i testbilen; det skal man selvfølgelig også have i en bil til knap tre millioner kroner. Men med både adaptiv fartpilot, der selvfølgelig fungerer fra nul, vognbaneassistent, køreassistent, head up-display, der giver én de vigtigste informationer, imens man fortsat er fokuseret på vejen, og bluetooth, er man godt kørende.

Ligeledes som standard har bilen fjernlysassistent, kollisions- og fodgængeradvarsel, advarsel for krydsende trafik bag ved bilen og parkeringsassistent.

Man skal dog passe på, at man ikke lader udstyret tage magten fra en. Det skal fortsat være maskulint at køre bil; det er det fortsat, når man kører BMW.

Nul til 100 km/t, trods bilens størrelse og vægt, klares på 3,9 sekunder. Der er heller ingen problemer med at nå topfarten.

Annonce

Luksuøs kabine

Når man sætter sig ind i bilen, både som fører og som bagsædepassager, oplever man en lækker komfort. Rattet er dejligt at holde ved, man sidder godt i sæderne, der er god plads til ens mange ting og gode opladningsmuligheder til børnenes elektronik.

Og pladsen er også helt i top for bagsædepassagererne.

Samtidig er bagagerummet udvidet med 20 liter til i alt 440 liter. Det skulle være nok til at rumme tre golftasker, hvis man går op i den slags, eller hele familiens kufferter.

Så selv om min BMW M850i xDrive Gran Coupé er lidt mere konservativ end andre bilmærker i samme prisklasse, vælger jeg denne model.

Især efter at tyskerne har givet modellen et mere sportsligt udtryk.

Den formfuldente bagende betyder, at det er en bil, der bliver lagt mærke til i gadebilledet. Foto: Torben Holst
Glastaget er med til at gøre kabinen lys og venlig. Foto: Torben Holst
Når man sætter sig ind i bilen, både som fører og som bagsædepassager, oplever man en lækker komfort. Foto: Torben Holst
V8-benzinmotoren med 530 hestekræfter brøler, og et maks. moment på 750 Nm ved mellem 1800 og 4600 omdr./min. presser bilen fremad. Foto: Torben Holst
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce