Annonce
Ugeavisen Vejle

Bolden ruller stadig i fodboldfællesskabet

FC Prostata Vejle har eksisteret i to år. Holdet, der træner to gange om ugen året rundt, har Trekantomådets vel nok højeste gennemsnitsalder. PR-foto
Annonce

Vejle: 5. oktober rundede fodboldfællesskabet FC Prostata i Vejle to år. Som navnet indikerer, er det et fodboldhold kun for mænd med diagnosen prostatakræft.

Ideen til FC Prostata opstod helt tilbage i 2012, da en forskergruppe under Rigshospitalet satte sig for at undersøge, om regelmæssig fysisk aktivitet - i dette tilfælde fodbold - kunne have en gavnlig virkning på mænd med kræftdiagnosen. Ret hurtigt viste det sig, at træningen virkede; deltagerne oplevede at få det bedre både rent fysisk og også mentalt.

Da Dansk Boldspil-Union gik ind i projektet og hjalp med organiseringen, begyndte nye klubber at skyde op over hele landet.

I Vejle var det Michael Kramer, der i 2018 tog initiativet til at starte et lokalt hold, der har hjemmebane hos Vinding SF.

Holdet har 20 spillere i alderen 62 til 79 år - vel nok det fodboldhold i Trekantområdet med den højeste gennemsnitsalder. Mændene træner udendørs på kunstgræs året rundt to gange om ugen.

Hver træning afsluttes med holdets kampråb: "Hvad kæmper vi for?", og der svares "Livet".

Omkring 40.000 danske mænd lever lige nu med prostatakræft, og hvert år kommer cirka 4500 nye tilfælde til. /lasau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Fang Vejle: Bare tag et foto

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce