Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Drengene har valgt en ny far

Foto: Colourbox
Annonce

Drengene har valgt en ny far

Hej Irma

Min ekskone har fundet en kæreste, som mine sønner på 6 og 8 år er blevet helt vilde med og nu betragter som en far. De gider knap nok besøge mig mere. Vil hellere være sammen med deres mor og ham. Han er åh så spændende og god at lege med, og de snakker om ham hele tiden.

Jeg er skubbet ud på et sidespor som gammelt affald. For jeg har aldrig været en spændende far. Sikkert lidt for fraværende, det indrømmer jeg, men har altid elsket dem.

Tænk, at skulle aflevere sine børn til en fremmed mand, og så ellers lade som om det er helt okay.

Triste tanker, Morten

Kære Morten

Jeg forstår godt, det smerter dig. Men hvordan havde du det med drengene tidligere? Foretog I jer noget sammen? Eller har du altid været ’lidt for fraværende’, som du beskriver det?

I stedet for at virke trist eller bebrejdende, når de besøger dig, så bestem, at I også skal gøre noget interessant sammen. Noget andet end det, de gør med den anden. Du kender dem og ved, hvad de gerne vil, så få gang i det. Tag ud i naturen og opdag ting og sager. En vild overlevelsestur, I forbereder sammen. En hobby, eller andet du ved, de har lyst til. Spørg evt. deres mor efter ideer.

Måden at få deres opmærksomhed tilbage er at få gang i det, der for dem er sjovt. Men også at du aldrig virker som om du er jaloux på den anden mand. Okay, det er du, men det er ikke børnenes sag. Måske ændrer det hele sig med din aktive indsats.

Venlig hilsen

Irma

Føler mig altid presset

Jeg er snart træt af det hele. Føler altid, at jeg skal være i gang med alt muligt. Skønt både manden og jeg sagtens kan arbejde i hjemmet, er det hele tiden mig, der gør alt. Min mand siger, at det skal jeg ikke, at han også kan hjælpe til, men jeg gør alligevel alt selv, så det hele kan være i orden altid.

Vores søn på 12 år gør jeg også alting for, han reder ikke engang sin seng. Min mand siger, at det skal han, men jeg gør det alligevel for ham. Noget gør mig lettet, når jeg altid er i gang. Men jeg bliver også ked af det dybt inde, fordi jeg aldrig kan nyde noget som helst eller hvile, uden at få dårlig samvittighed.

Hvad f….. er der i vejen med mig? Ingen aner, at det er et problem, for jeg lader som om jeg har det helt fint med det.

Karina

Kære Karina

Jeg tror, der ligger en svær barndom og ungdom bag det her. At du ikke er blevet accepteret og respekteret som den, du er, men er blevet presset af mennesker, du havde tillid til (og som måske troede, de gav dig en god opdragelse). Dermed har du gjort det til en livsstil.

Du skal ud af den trædemølle, for den gør intet godt for nogen. Men hvordan, kan ikke beskrives kort her. Det vil kræve et forløb hos en terapeut, og det er du nødt til at gå i gang med for at finde kernen af problemet, for det stikker dybt. Snak også meget og ærligt med din mand. Så han kan støtte dig. Jeg tror på, alt kan blive godt.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce